Kommunikationsstrategi for fattigrøve

en typisk kommune kunne kommunikationsmålinger fx være relevante i forhold til:
• Tilfredshed med kommunikationen: Hvad synes borgerne?
• Kendskab til byens brand: Hvad ved borgerne og de nationale opinionsdannere?
• Effektivitet og ressourceanvendelse: Sparer vi ressourcer? Er adgangen, arbejdet og servicen blevet nemmere – fx gennem mindre ventetider eller ved hjælp af netadgang?
• Adfærdsændring: Har borgerne og medarbejderne ændret adfærd – fx i forhold til spisevaner, trafikvaner eller noget helt tredje?
• Presse: Hvordan optræder kommunen i lokale og nationale medier?
Lad os tage de enkelte punker ét for ét.

Betegnelsen omfatter i princippet også aktiviteter i forbindelse med produktplanlægning, markedsundersøgelse, produktudvikling, prisfastsættelse, distribution, markedsmodning, konkurrentanalyse, reklame, PR, emballage, tryksager, merchandise, kampagner mv.

Markedsføring (eller marketing) er den brede betegnelse for alle de aktiviteter, en organisation kan foretage sig for at afsætte en idé, et produkt eller en serviceydelse på et givent marked.

Eksempler på aktiviteter er at:
• Samle ideer ind. Det kan ske via internet, på caféseminarer eller ved borgerhøringer.
• Teste holdninger. Det kan gøres i fokusgrupper, ved surveyundersøgelser, folkehøringer, interviewmøder mv.
• Vælge retning. Det kan ske på en konsensuskonference, i et udviklingsrum eller på et borgertopmøde.
• Skabe bymæssig innovation. Man kan mødes i et scenarieværksted, et fremtidspanel eller i et open space-forum.
Corporate communication: Æstetik, design og egne medier
Corporate communication bygger på forestillingen om, at organisationen kan kommunikere som én samlet organisme, og at den kan tale med én stemme. De forskellige kanaler omfatter her typisk:
• Design, herunder møbler, indretning, skiltning mv.
• Website
• Årsberetninger, bogudgivelser og andre „værdibaserede“ publikationer
I visse private virksomheder – typisk virksomheder, der repræsenterer stærke brands og mærkevarer som fx Coca-Cola, Apple og Starbucks – vil der være en tendens til fuldstændig integreret kommunikation, det vil sige, at enhver adfærd, inklusive medarbejdernes dresscode, retorik mv., er underlagt regler.
Den slags vil – måske heldigvis – ikke fungere i typiske offentlige eller frivillige organisationer, hvor meningerne om identiteten typisk vil være delte. Men mindre kan også gøre det. Design og æstetik drejer sig – som en del af corporate communication-feltet – eksempelvis om, hvordan organisationen opleves af sine målgrupper rent fysisk. Det fysiske angår således den helt konkrete „synlighed“ 1) på kontorer og øvrige arbejdspladser, mødelokaler, reception etc. samt i 2) „stationary“ (det vil sige brevpapir mv.) og 3) medier som fx website (grafik, sprog, brugervenlighed), informationsmateriale, foldere og markedsføringsmateriale.
Der er tilsammen tale om en strategisk bevidsthed i forhold til det fysiske rum, den grafiske identitet og den mere immaterielle „look and feel“, som tilsammen medvirker til at skabe organisationens udtryk og identitet. Det naturlige mål for organisationen kan her være at integrere det samlede fysiske og grafiske udtryk i kommunikationsarbejdet, således at organisationen altid er synlig som afsender, og således at udtrykket understøtter den overordnede positionering og ikke blot er et anliggende for fx teknisk afdeling.
Høje-Taastrup Kommune udviklede

er udgør den sproglige essens, som samler identitet, kultur, mission/vision og markedskrav.

Analysen kan bruges til at undersøge en organisation, et produkt eller et nyt tiltag.

Man kan fx gennemføre en SWOT-analyse på et nyt samarbejde med et andet firma. Hvilke styrker og svagheder vil der være i dette samarbejde? Hvilke muligheder giver det for os, og hvilke trusler vil det udsætte os for?

Under eksterne forhold vurderes muligheder (Opportunities) og trusler (Threats) i organisationens omverden.

Under interne forhold stilles organisationens stærke sider (Strengths) over for organisationens svage sider (Weaknesses).

En SWOT-analyse er et eksempel på en klassisk situationsanalyse, som beskriver, analyserer og vurderer organisationens interne og eksterne forhold.