Støt unge med angst

Hjælp den angstramte til at:
• se angsten som noget adskilt fra personen selv
• se, at tankerne er overdrevne, og at de kan omstruktureres til mere realistiske tanker
• udfordre angsten ved skridt for skridt at opsøge situationer, hvor angsten kommer uden at reagere på den med sikkerhedsadfærd.

– tage magten tilbage.
Kognitiv adfærdsterapi er kendetegnet ved at være forholdsvis kortvarig (typisk 10-15 sessioner), men ved svære angstlidelser kan det dog være nødvendigt med et længere forløb. Behandlingen foregår typisk en gang om ugen eller oftere og kan foregå individuelt eller i en gruppe.
Mens der er specifikke strategier og metoder for de forskellige typer angstlidelser, er den overordnede skabelon for behandlingen den samme uanset, hvordan angsten viser sig.
Hjælp den angstramte til at:
• se angsten som noget adskilt fra personen selv
• se, at tankerne er overdrevne, og at de kan omstruktureres til mere realistiske tanker
• udfordre angsten ved skridt for skridt at opsøge situationer, hvor angsten kommer uden at reagere på den med sikkerhedsadfærd.
Angst ≠ den unge
Først og fremmest er det vigtigt for den unge at forstå, at en angstlidelse er en sygdom, som han eller hun ikke selv er ansvarlig for

Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi er den

Mens der er specifikke strategier og metoder for de forskellige typer angstlidelser, er den overordnede skabelon for behandlingen den samme uanset, hvordan angsten viser sig.
Hjælp den angstramte til at:
• se angsten som noget adskilt fra personen selv
• se, at tankerne er overdrevne, og at de kan omstruktureres til mere realistiske tanker
• udfordre angsten ved skridt for skridt at opsøge situationer, hvor angsten kommer uden at reagere på den med sikkerhedsadfærd.
Angst ≠ den unge
Først og fremmest er det vigtigt for den unge at forstå, at en angstlidelse er en sygdom, som han eller hun ikke selv er ansvarlig for. Angstramte har ofte den opfattelse, at deres tanker er forkerte, og at de burde kunne gøre de samme ting som ikke-angstramte mennesker, hvis blot de tog sig sammen. Den samme opfattelse kan pårørende og andre omkring den angstramte have. Derfor er det vigtigt at fortælle den unge, at angst er en sygdom, som han eller hun er uheldig at være blevet ramt af, og at det bestemt ikke har noget som helst med manglende viljestyrke eller mod at gøre.

Endvidere arbejder man med at udfordre undgåelses- og sikkerhedsadfærden ved gradvist, systematisk og planlagt at gøre netop det, som man er bange for. På den måde vil den unge lige så stille lære, at det, som han eller hun frygter, ikke er så farligt, som angsten ’påstår’.
Psykoedukationen skal naturligvis tilpasses den unges alder og dermed det kognitive og udviklingsmæssige niveau.

Det er vigtigt, at den angstramte unge selv er med til at definere, hvad hans eller hendes mål er. Eksempelvis kan en ung have som mål at kunne være i et rum med en edderkop og slappe af med at se TV uden at skulle fokusere på edderkoppen. Mens en andens mål er at kunne holde en edderkop i hånden. Det er vigtigt ikke at presse på, for at den unge skal sætte sig høje mål, men i stedet lade den unge selv bestemme målet. Ofte sker der det, at en ung, der i starten er lidt tilbageholdende med at sætte høje mål, vil få mere ambitiøse mål i takt med, at behandlingen skrider frem, og han eller hun får mindre angst.

Det er altså ikke fremlæggelsen, bakterierne, mørket eller adskillelsen fra forældrene, der i sig selv skaber angsten, men de tanker

det ikke er situationen i sig selv, der skaber angsten, men derimod de tanker, han eller hun har i situationen, som medfører en angstreaktion.

det ikke er situationen i sig selv, der skaber angsten, men derimod de tanker, han eller hun har i situationen, som medfører en angstreaktion. D