Stine Pilgaard

Min mor siger

En ung kvinde bliver forladt af sin kæreste og flytter ind i sin fars præstegård. Her forsøger hun at få hold på kærlighedens væsen, mens omverdenen blander sig med velmente råd: veninden og spindoktoren Mulle, en tålmodig læge, ejendomsmæglermoren, der taler i slogans og deler ud af sin livserfaring på en måde, der gør jeg-personen virkelig træt, og præstefaren, der citerer Pink Floyd, spiller 500 og regner med det hele løser sig af sig selv. Med en vis desillusioneret kynisme giver hun sig selv lov til at sørge og være på tværs, højtråbende, højstemt, plakatfuld, småfilosofisk og pseudointellektuel, skingrende FOR MEGET, indtil der igen tændes lys for enden af tunnelen.

Min mor siger er korte uddrag af samtaler, der handler om at tale forbi hinanden, føle sig misforstået og ensom. Samtalerne brydes af monologer af erindringer, bekendelser, kærlighedserklæringer og raserianfald dedikeret til alle hendes tidligere kærester og forelskelser, som hun har svært ved at give slip på.
117 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2012
Udgivelsesår
2012

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Mette Rongstedhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende
    😄Vildt sjov
    🐼Vildt sød

    Imponerende velskrevet og underholdende.

  • nicolaibakhar delt en vurderingfor 3 år siden
    🙈Ikke min kop te

    Meget speciel lille bog - læste den dog til ende…
    Flere sjove episoder

  • skovhusshar delt en vurderingfor 4 år siden
    🙈Ikke min kop te

    Efter 7 kapitler har den stadig ikke fanget mig. Måden at skrive på gør mig forpustet.

Citater

  • Rikke Bækgaard Christensenhar citeretfor 4 år siden
    Min far har en bog om Victor Borge der hedder Smilet er den korteste afstand. Jeg er skeptisk over for smil, det er den vestlige verdens mest overvurderede muskelsammentrækning lige efter orgasmen. Jeg tror at den korteste afstand mellem mennesker findes i en enkelt uoverlagt sætning der skulle være forblevet uudtalt.
  • Diana Engemann Jacobsenhar citeretfor 4 år siden
    Jeg er midt i et hosteanfald da min mor ringer. Er du syg, siger min mor. Hun lyder truende. Nej, hvisker jeg, men min stemme er næsten forsvundet. Min mor skælder mig ud, hun bliver altid meget vred når jeg er syg. Hun taler om varmt tøj, sunde kostvaner, en halv times daglig motion, og har forskellige teorier om stress. Du brænder dit lys i begge ender, råber hun. Jeg hoster og hiver efter vejret. Du lyder som en mand, skriger min mor, du klynker, og du lever usundt, har jeg ikke sagt det mange gange. Jo, hvisker jeg. Min mor vil give mig en ny frakke. Den skal være grim og varm, og du skal altid have den på, råber hun. Også om sommeren, hvisker jeg. Ja, tordner hun, og du skal bruge din astmaspray, holde op med at ryge og gå ordentlig tid i seng. Du skal have det godt, skriger min mor, du skal være glad og have det godt. Jeg skal nok gå til læge, hvisker jeg. Nej, råber min mor, du er fuldstændig besat af din læge, sådan noget kan en mor mærke
  • Diana Engemann Jacobsenhar citeretfor 4 år siden
    er på tide at du møder en ny, siger Mulle. Jeg siger at det er jeg overhovedet ikke parat til. Du skal finde dig en mand næste gang, råber Mulles farmor. Tiderne skifter, farmor, siger Mulle. Mulles farmor fnyser. Bare hun ikke finder en neeeger, siger Mulles farmor, det ville være det værste.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)