Hvad ved vi om indvandring og integration

En vigtig del af baggrunden for bevægelserne var som nævnt ovenfor vedtagelsen af en ny udlændingelov i 1983. Loven gav retskrav på familiesammenføring for udlændinges ægtefæller og børn under 18 år, ligesom forældre over 60 år fik ret til familiesammenføring, hvis forældrene ikke havde børn i oprindelseslandet.

Det skete gennem stramninger i adgangen til familiesammenføring og asylansøgning, og der blev indført reducerede overførselsydelser til indvandrere uden arbejde. Samtidig blev der åbnet for en vis indvandring af især højtuddannet arbejdskraft.

Det danske arbejdsmarked er et særdeles produktivt arbejdsmarked, hvor lønningerne ligger højt i en international sammenhæng.
Dette lønniveau har igen baggrund i en høj produktivitet på baggrund af store investeringer i erhvervslivet, en veludbygget infrastruktur og et højt uddannelsesniveau. De høje lønninger har dog også baggrund i en velfærdsstat med udbyggede sociale ydelser i tilfælde af, at borgeren ikke er i beskæftigelse. Disse såkaldte overførselsindkomster fra det offentlige lægger bunden for lønningerne. Reelt sætter størrelsen af kontanthjælpen således den nedre grænse for lønnen på arbejdsmarkedet.XI Mange ufaglærte job er undervejs blevet nedlagt og flyttet til lande med et langt lavere lønniveau.

Jo mindre BNP pr. indbygger, desto flere flygter fra et land. For hver procent, BNP pr. indbygger i et afsenderland er lavere, vælger mellem 0,7 og 1,7 procent flere at flygte

For hver procent, BNP pr. indbygger er højere, stiger antallet af flygtninge med mellem 0,6

− Pull-faktorer er en meget højere økonomisk velstand og aktivitet i modtagerlandene

indvandrere lod sig naturalisere

Familiesammenførte til flygtninge har en meget lav beskæftigelse – og også noget lavere end flygtninge. Det afspejler til en vis grad, at der er store forskelle i kønssammensætningen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Mens kun 37 procent af flygtningene er kvinder, så gælder det 67 procent af de familiesammenførte til flygtninge. Familiesammenførte til ”andre” og i særdeleshed til danskere har til gengæld en ret høj beskæftigelsesfrekvens.
Med andre ord handler den generelle underbeskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere i høj grad om, at flygtninge og kvinder har særlig lav beskæftigelse. Dertil kommer, at ikke-vestlige indvandrere er markant dårligere uddannet og mangler arbejdserfaring fra et højproduktivt arbejdsmarked som det danske.

Kombinationen af et højproduktivt erhvervsliv og en veludbygget velfærdsstat bevirker altså, at arbejdstageren i kraft af uddannelse og/eller tidligere arbejdserfaringer skal besidde en høj produktivitet for at opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Og her er vi ved en vigtig del af beskæftigelsesproblemet for de ikke-vestlige indvandrere, der ofte er ufaglærte uden erfaringer fra et højteknologisk erhvervsliv.
Rockwool Fondens Forskningsenhed undersøgte lige efter

Barrierer for beskæftigelse
Det danske arbejdsmarked er et særdeles produktivt arbejdsmarked, hvor lønningerne ligger højt i en international sammenhæng.
Dette lønniveau har igen baggrund i en høj produktivitet på baggrund af store investeringer i erhvervslivet, en veludbygget infrastruktur og et højt uddannelsesniveau. De høje lønninger har dog også baggrund i en velfærdsstat med udbyggede sociale ydelser i tilfælde af, at borgeren ikke er i beskæftigelse. Disse såkaldte overførselsindkomster fra det offentlige lægger bunden for lønningerne. Reelt sætter størrelsen af kontanthjælpen således den nedre grænse for lønnen på arbejdsmarkedet.XI Mange ufaglærte job er undervejs blevet nedlagt og flyttet til lande med et langt lavere lønniveau.