Som adskillige andre i tiden omkring år 1900 var forfatteren Karl Larsen optaget af japansk ånd. Tidens “japonisme” slog igennem i kunst, design og litteratur, og Larsens fascination ved de nådesløst kontrollerede samuraiers glæde ved smerten bliver en slags modbillede til den almene, dekadent indadvendte danske nederlagsfølelse fra 1864 og Slaget ved Dybbøl Mølle – «Saarfeberen fra Dybbøl”, som Larsens ven Herman Bang kaldte det og som prægede hele Karl Larsens eksistens.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
