Jo Nesbø

Tørst

  • Isabella Rosenqvist Comashar citeretfor 8 år siden
    Folk gik i harnisk over fortæringen af visse arter, såsom hunde, hvaler, delfiner, katte. Men af ubegribelige grunde standsede barmhjertigheden der. De langt mere intelligente grise kunne og burde fornedres og spises. Og vi havde gjort det så længe, at mennesket ikke engang tænkte over de udspekulerede grusomheder, som moderne madproduktion forudsatte. Hjernevask!
  • Ginie Finkenhar citeretfor 7 år siden
    Harry løb, fordi han godt kunne lide at stoppe. Han kunne godt lide at have løbet
  • Niels Hansenhar citeretfor 9 måneder siden
    HEADHUNTERNE

    SØNNEN

    BLOD PÅ SNEEN

    MIDNATSSOL
  • Niels Hansenhar citeretfor 9 måneder siden
    Badet lukkede snart.
  • Allan Bertel Johansenhar citeretfor 3 år siden
    gav barnet aftensmad, men
  • Tommy Hildebrandt Hvidtfeldt Serophar citeretfor 3 år siden
    Kapitel 6
    Fredag morgen
    Harry vågnede. Ekkoet af en drøm, et skrig, døde ud. Han tændte sig en cigaret og mærkede efter, hvilken form for opvågnen det var.

    Der fandtes overordnet fem typer. Den første var job-opvågningen. Den havde længe været den bedste. Der gled han direkte ind i den sag, han var i gang med at efterforske. Nogle gange havde søvnen og drømmene rykket ved perspektivet, og han kunne blive liggende og gennemgå, hvad de havde, bid for bid, set fra denne nye vinkel. Hvis han var heldig, kunne han se noget nyt, se en flig af bagsiden af Månen. Ikke fordi Månen havde flyttet sig, men fordi han havde gjort det.

    Den anden var alene-opvågningen. Den var præget af visheden om, at han var alene i sengen, alene i livet, alene i verden, og denne opvågnen fyldte ham nogle gange med en behagelig følelse af frihed og andre gange med en melankoli, som måske kunne kaldes ensomhed, men som måske blot var et glimt af det, der egentlig udgør et menneskes liv, nemlig en rejse fra navlestrengens samhørighed til døden, hvor vi endelig er adskilt fra alt og alle. Et glimt i opvågningens sekund, før alle vores forsvarsmekanismer og trøstende illusioner igen er på plads, så vi kan gå livet i møde i dets falske lys.

    Så var der angst-opvågningen. Den kom som regel, når han havde været på druk i mere end tre dage i træk. Angsten kun
  • Søren Wiborghar citeretfor 3 år siden
    “En perfekt symbiose,” sagde Oleg.
  • Søren Wiborghar citeretfor 3 år siden
    Det er din spøg, ikke sandt
  • Søren Wiborghar citeretfor 3 år siden
    “Men når det nu viser sig, at det ikke er dig, der er kilden, Truls, hvem tror du så, det kan være?”
  • Søren Wiborghar citeretfor 3 år siden
    “Smoothie-blenderen.”
    “Så du indrømmer det?”
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)