En ung mø kommer 'i lære' hos en mand, der fysisk og mentalt skal indføre hende i erotikkens verden. Alt hvad hun oplever, skal omdannes til fortælling. Han tvinger hende konstant til at overskride grænser og indhente nye erfaringer. Det er lyst- og omkostningsfyldt, men bærer til sidst frugt: Hun bliver en ægte fortæller.
Sløret er en konkret historie om en kvindes erotiske og kunstneriske udvikling, men den kan og skal også læses på et allegorisk plan. Det er en beretning om kunstens kald, hvor individet må adlyde og overgive sig til den indre trang og hele tiden tvinge sig til at omforme (daglig- og kærligheds-)livets erfaringer til kunst og i den proces ikke være bange for at udfordre sig selv for at indhente de grænseoverskridende erfaringer, kunsten har brug for som brændstof.
Man kan også vende det om og sige, at den kunstneriske drift og dens udfoldelse er en nærmest erotisk proces. Skrift og drift bliver således ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Omkostningen er den store og velkendte: ud- og adskillelse fra det almindelige fællesskab og en gennemgribende følelse af ensomhed.