Bøger
Steen B.J.

Svigermordeffekten

Fem par går til parterapi, men kvindernes svigermor spøger og fylder i samtalerne med psykologen. Svigermødrene fylder så meget, at psykologen foreslår, at kvinderne mødes uden deres mænd, hvor de har rum til at drøfte og debattere deres forhold til svigermor. Kvinderne bliver ret tætte i dette forum og går i samlet flok til angreb på Khamsungs svigermor, som en af kvinderne hedder. Der opstår ukontrollable situationer, som får fatale konsekvenser.

Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei og Ibsen, bliver af chef Milton sat på denne udfordring. Men sagen udvikler sig drastisk, og inden for 24 timer har de et mord og en dræbt kvinde i et trafikuheld at forholde sig til, mens de prøver at finde den skyldige.

Ibsens kæreste, Søs, der er halvsøster til Ella, fortæller, at hun gennem tegn føler sig udvalgt til noget helt specielt. Søs og Ellas mor, Oline, oplever, at hendes logerende sættes på en alvorlig prøve, hvor Oline risikerer at blive gennemskuet i sine forsøg på at tjene ikke sporbare penge.

Uddrag af bogen

”Hvad gør jeg?” råbte Maria Magdalena nu febrilsk og kiggede flygtigt på Mariette, mens hun accelererede bilen op i en højere fart.

”Det ved jeg ikke, men drej ind ad den sidevej der længere fremme,” udbrød Mariette pegende, mens hun holdt øje med Conny bagfra. Annika og Freja lå stadig krøbet sammen på bagsædet og holdt sig for ørene og mærkede, at bilens fart øgedes markant.

”Jamen der kommer en lastbil i modsatte bane længere fremme,” udbrød Maria Magdalena.

”Du kan sagtens nå det inden, og så passer det, at Conny bliver nødt til at køre ligeud. Gør det nu hurtigt, hun er helt tæt på,” råbte Mariette. Med en fart på langt over de hundrede kilometer i timen drejede Maria Magdalena hurtigt ind foran den modkørende lastbil for at ramme en afkørselsvej. Lastbilen dyttede, men Maria Magdalena nåede over, før lastbilen kørte forbi, men de blev alle overraskede over det brag, der hørtes bag dem, selvom ruderne ikke længere var rullet ned…

Om forfatteren

Steen B. J. (f. 1965) skriver en serie af krimier med hverdagsrealisme, der henvender sig til krimiinteresserede læsere i alle aldre og mest handler om mennesker og skæbnefortællinger frem for blod, sex, vold og action. Sproget er hverdagsagtigt og uden manipulerende billed­sproglige virkemidler. Det giver læseren en unik frihed til selv at danne sig uforglemmelige og personlige billeder ud fra de menneskelige relationer i den fremadskridende handling, hvor mord— og andre krimi­gåder løses.
227 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)