Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Sune Cortsen fortæller i nat, at han blev født på nytårsaften, da fremskridtets århundrede begyndte. Hans mor er lettet over fødslen, for ikke alene betyder det, at hendes adelige slægt bliver ført videre, men hun slipper også for frygten for at blive skiftet ud med en anden model, fordi hun ikke føder børn hurtigt nok. Sunes far, der er rig skibsreder, har store forventninger til sin søn. Ingen af dem går ud på, at han skal blive vandrelærer!
“Pigen i krukken” er første fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i «Skæbnen kan være en skælm”, tredje del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».