Jeg blev ofte anklaget for ikke at have fulgt med udviklingen – hvilket jeg faktisk havde i de senere år i USA, hvor publikum stadig oftere spurgte: ”Hvorfor påtaler du amerikanernes racisme, når danskernes efter enhver målestok er meget værre?” Så ønsket om nu at skrive noget om, hvordan vi kan undgå at marginalisere vores medborgere, som kunne bruges i begge verdener, begyndte at opstå. Og da jeg gennem mange år havde lært, at folk kun lytter og ændrer sig, når man beretter autentisk og smittende ud fra det personligt oplevede, måtte det igen være metoden, som også er den eneste, jeg uden egentlig uddannelse har forudsætninger for.