Et skuespil i fem akter om en mand, der dør og som efterfølgende vågner op som en sjæl på kirkegården. Her møder han Sankt Peder, der står med nøglen til paradis. Sjælen mener selvfølgelig, at han er berettiget til at blive lukket ind, men Sankt Peder er ikke helt så sikker. Derfor sætter han sjælen på en svær prøve. En prøve, der afgør om han skal bruge evigheden i himlen eller helvede …
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Johan Ludvig Heiberg (1791–1860) var en dansk dramatiker, digter, kritiker og i en periode også chef for Det Kgl. Teater (1849–56). Johan Ludvig Heiberg var en markant skikkelse i datidens københavnske borgerskab og kulturelite. Han introducerede genren ‘vaudeville‘ i dansk teater, der sammenfletter skue- og syngespil. Han voksede op under privilegerede kår og havde derfor adgang til både uddannelse og mange af den romantiske periodes største kulturpersonligheder såsom Adam Oehlenschläger, familierne Rahbek og Bruun, Jens Baggesen, H.C. Ørsted og mange flere.
Johan Ludvig Heiberg var i øvrigt en bærende kraft i introduktionen af den tyske filosof Hegel og hans værker i Danmark.
