Nogle gange vil partneren være til rådighed. Andre gange må man måske stille sig tilfreds med at aftale et senere tidspunkt at tale sammen på. Partneren kan i situationen have behov, der er forskellige fra ens egne.
Det kan være, den ene har brug for omsorg, og den anden er optaget af at læse en bog. En sådan situation kan ofte være oplæg til ballade og magtkamp om, hvis behov der er vigtigst. I stedet for at starte en kamp må den, der har brug for omsorg, også respektere partnerens behov for at læse. Alene respekten kan måske få partneren til at lægge bogen. Det er mange gange respektløsheden, der er årsag til ballade.