Min ægtefælle og jeg sidder længe og læser ved siden af hinanden. Indimellem sammen med vores introverte 11-årige, som ikke ved noget bedre overhovedet, end når vi sidder alle tre i husets bredeste seng og læser i stilhed (den ekstroverte 16-årige er over alle bjerge …). Vi taler også vældig meget. Der er ikke særlig meget smalltalk; det er ikke, fordi vi føler os hævede over smalltalk, men ganske enkelt, fordi det ikke giver os energi, men derimod gør os trætte. Når vi ikke læser eller taler, arbejder vi på hvert sit kontor ved siden af hinanden, med dørene åbne. Vi har sjældent gæster, udover nære venner, som vi spiser sammen med en fast dag ugentligt. Til gengæld har vi temmelig mange venner og professionelle kontakter, som vi primært kommunikerer med på skrift. Vi har sjældent aktiviteter ude af huset om aftenen. Vi prioriterer højt, at enten lørdagen eller søndagen i hver weekend er helt uden aftaler. Når vi tager på ferie, udfører vi kun lidt »turistarbejde«, men bliver mange dage inden for »reservatet«.
“On the patio the afternoon drifts along with the butterfly”
PATRICIA J. MACHMILLER, HAIKU-DIGTER
Lyder det kedeligt? Vi er lykkeligere end nogensinde! Vi keder os aldrig. Vi føler os aldrig understimulerede og sjældent overstimulerede (som vi bliver af at være sammen med mange mennesker i smalltalk-krævende fora). Der er givetvis ekstroverte familiemedlemmer, som synes, vi burde »gå til noget mere«, og får økuller af at forestille sig vores liv – ligesom vi forestiller os deres og får åndenød af deres aktivitetsniveau. Men vi kan se, det gør dem glade. Ligesom de kan se, at vi er glade.
Hvorfor er svaret så ikke, at ja, introverte er bedst tjent med at finde introverte kærester, fordi accepten, forståelsen og værdsættelsen er givet på forhånd? Hvorfor er svaret »et rungende måske«? Fordi vi trods alt alle er mere end blot introverte (og endda introverte i forskellig grad). Introvert-ekstrovert er et af flere prismer, vi kan se os selv og vores parforhold igennem. Et meget væsentligt prisme, naturligvis, men dog alligevel kun et af flere.
Jeg synes, der især er to andre prismer, som det er meningsfuldt at se sit parforhold igennem samtidigt med prismet introvert-ekstrovert. Det ene er prismet fleksibilitet-rigiditet, det vil sige, hvor vi hver især befinder os i det kontinuum, der spænder fra »fantastisk fleksibel« til »irriterende stivsindet«. Det andet er prismet nærheddistance, det vil sige, hvor vi hver især befinder os i det kontinuum, der spænder fra »har