Det sidste punkt – decentralisering – kan man reflektere en del over. Kan det måske tænkes, at den bedste model i sidste ende er som middelalderens bystater, så man har fri bevægelighed af kapital, varer, services, arbejdskraft og ideer, men hvor meget andet er vidt forskelligt fra område til område? Hvor der er hippiebyer, økonomiske kraftcentre, internationale metropoler, naturparadiser og sågar måske et lille stenalderland for dem, der nu vil dét? Folk er jo meget forskellige, men dertil kommer, at kreativitet i stater kun kan blomstre på samme måde, som det gør i virksomheder: Via en kombination af mangfoldighed og konkurrence.
Hvis vi decentraliserer vores samfund, men samtidig holder dem åbne, vil vi på mange måder have kopieret internettets struktur som en metode til at forsvare den vestlige civilisation – vi giver den et utal af veje og udveje, den kan søge på sin overordnede fremmarch. Det var det, der i middelalderen reddede den spirende vestlige civilisation fra den tids