Hvad er et godt helbred? Vi lever i en tid, hvor vi vurderes, vejes og måles på vores fysiske fremtoning. Og det at være ´fit´ sidestilles med at være muskuløs, have lav fedtprocent, have deltaget i et maraton løb, gennemført en ironman m.m. I denne bog slår forfatteren det fast med syvtommersøm: Et godt helbred og det at se fit ud er ikke det samme!
At være fit er oftest et ydre udtryk – noget der kan ses af alle og/eller er en evne til at udføre en eller anden sportspræstation. Et godt helbred er lige så meget en indre tilstand. Tai Chi og Qi Gong er træningssystemer, der fremmerevnen til at bruge kroppen mere hensigtsmæssigt, ergonomisk og økonomisere med kræfterne. De hjælper den enkelte til at blive bedre til lige præcis det, de måtte brænde for og skærper evnen til at fokusere. Samtidig fremmer de den del af vores nervesystem der har med ro, hvile og genopbygning at gøre.
Med denne bogs instruktion i Tai Chi, Qi Gong og standing meditation, har du mulighed for at undersøge, udvikle og påvirke oplevelsen af dig selv og din egen tilstand lige nu og her. Bogen er spækket med instruktive fotos og links til videoklip af flere af bogens øvelser, baseret på forfatterens mere end 25-års erfaring.
Om forfatteren: Torben Bremann er forfatter til flere bøger om Tai Chi, Qi Gong og fysisk og mentalt træning. Han er bl.a. uddannet i traditionel kinesisk medicin, psykomotorisk terapeut, specialist i anatomi, bevægelsesanalyse og fysisk træning, og har en baggrund i medicin, idræt og ernæring. Han har boet i længere perioder i Østen hos hans forskellige lærere indenfor de asiatiske discipliner.