Selvfornægtelsen indebærer ifølge Ellian en svigtende evne til at skelne mellem det gode og det onde og mellem etisk og uetisk. Det er forklaringen på, at man kan finde på at sammenligne Theo van Goghs morder, Mohammed Bouyeri, og Ayaan Hirsi Ali og udråbe dem begge til fundamentalister, om end på hver sin måde. Han er islamisk fundamentalist, og hun er oplysningsfundamentalist.
»Europæerne demonstrerer gang på gang, at de ikke kan skelne mellem en forbryder og et offer, man kalder ofret for forbryder, og forbryderen for offer, og under det hele fornemmer man konsekvenserne af den europæiske nihilisme. Når europæerne på den måde ikke er i stand til at skelne fundamentale værdier fra hinanden, så vil der til sidst ikke være nogen til at forsvare Europa.«
Kan du give et eksempel?
»Man ser det tydeligt i debatten om ytringsfrihed. På det område er vi ikke længere europæere. Måske er vi blevet arabere, måske har vi overtaget det islamiske eller det sovjetiske syn på ytringsfriheden. Det er i hvert fald ikke den europæiske opfattelse af ytringsfriheden, vi forfægter. Oprindelig lå europæernes store styrke i forsvaret af friheden. Tolerance indebar ifølge europæerne, at man var villig til at acceptere den smerte og krænkelse, der fulgte med borgernes ret til at praktisere deres ytringsfrihed. Kristne lærte at udholde den smerte, der fulgte med afvisningen af Gud og den hellige skrift, og vandt på den måde friheden.