Jeg forstår også, at forbilledaksen handler om mit møde med omverdenen, hvilke idealer jeg måler verden med, og hvordan jeg træder ud i verden. Man kan sige, at det drejer sig om min jegdannelse.
Det går op for mig, at ens far og mor er de første forbilleder i ens liv, og at de vil vedblive at herske på forbilledaksen, indtil man skifter dem ud.
Et godt råd er at udskifte de gamle forbilleder med nye, som stemmer overens med ens udvikling. Selv om de skiftes ud, vil de gamle kunne vende tilbage i situationer, som lægger sig op ad særlige barndomsoplevelser. Ens reaktionsmønster vil igen være, som dengang forældrene herskede, og da det er de herskende forbilleder, der bestemmer polariteten og dermed også karakteren af den spænding, som organerne er underlagt, så kan gamle fysiske reaktioner opstå igen, f.eks. mavesmerter og spændinger.
Nu har jeg gået nedad fra Skt. Gotthard i seks dage. Energien er blevet meget anderledes.
I Verbania fornemmer jeg en kraftig rodchakraenergi. Et par unge mennesker lægger op til ballade, som jeg dog glider af på. Jeg går