Hun snublede over ordene, da hun fortalte om Maren og den syge Anne i skoven, så ivrig var hun efter at komme af sted.
„Hop du bare op, jeg skal nok hjælpe dig!“ brummede manden. Han slog med hånden i sædet ved siden af sig som tegn til, at hun skulle kravle op. Han lugtede fælt, og Sita satte sig så langt fra ham, som det var muligt.