«Ellinor, som stod og klamrede sig til broens rækværk, bad om hun måtte komme ned i jollen.
— Det er ikke noget for tøser! sagde Dirk.
— Lad hende bare komme, hviskede Jan, så skal vi forskrække hende!
Drengen hjalp Ellinor ned i båden, og hver gang den nu drev af sted på ny, sprang de op på tofterne og fik den til at slingre på det mest faretruende. Det hjalp ikke, at Ellinor, der sad og hagede sig fast til agtertoften, bad dem holde op, — jo mere hun bad, desto vildere tumlede de.»
I Alexander Svedstrups store bildungsroman følger vi Erik Gudmands liv i første halvdel af det nittende århundrede. Erik er født i beskedne, men borgerligt solide kår, og da han som barn redder generalkonsulens datter Ellinor fra at drukne, tiltrækker han sig både respekt og opmærksomhed, og hans bånd til Ellinor kommer til at spille en stor rolle i hans liv. Vi følger blandt andet Erik Gudmands karriere som officer i Dansk Guinea og får samtidig et spændende billede af Danmark under Frederik VI og Christian VIII.
«Den forfatterpersonlighed, der lidt efter lidt røber sig gennem det store stof, er i besiddelse af egenskaber, som formår at løfte bogen op i plan med de bedste kulturhistoriske romaner fra vor tid.» — Richardt Gandrup.
Alexander Svedstrup (1864–1930) var en dansk forfatter og kunstmaler. Han blev oprindeligt uddannet teolog og arbejdede under studierne som tegner og medarbejder på blandt andet Berlingske Tidende, hvor han senere arbejdede som korrespondent under den græsk-tyrkiske krig. Som forfatter er Alexander Svedstrup blandt andet kendt for romanen “Erik Gudmand” fra 1923.
