Tsarina Elisabeth af Rusland var kendt for sin sanselighed og sine frådserier, men i Johanne Schjørrings skuespil viser hun sig også fra sine gode sider.
Elisabeth var datter af Peter den Store, og hun arvede både sin fars intelligens og hans forfængelighed. I modsætning til sin til tider grusomme far svor Elisabeth imidlertid, at hun aldrig ville udstøde en dødsdom. Hendes moralske overbevisning tillod det ikke, og på dette punkt var hun århundreder forud for sin tid.
Johanne Schjørrings skuespil handler om den dekadente kejserindes flirten med 1700-tallets franske værdier, hendes indviklede forhold til mænd og kvinder ved sit hof, og hvordan hendes kontrastfyldte personlighed kom til udtryk i hele hendes liv og regeringstid.
Skuespillet udkom første gang i 1891 og er sidenhen blandt andet blevet oversat til tysk.
Johanne Schjørring (1836–1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman “Havets Datter” fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.
Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.
