Mette Finderup

Emmy 0 – Konfirmationshys? Hvem, mig???

Emmy glæder sig rigtig (rigtig) meget, til hun skal konfirmeres, og hun ved fuldstændigt, hvordan den store dag bliver helt perfekt. Man skal have en fuldt udarbejdet ønskeseddel, finde den perfekte kjole, køres fra kirken i hvid limousine og selvfølgelig have fundet det perfekte sted at holde festen – med den helt perfekte menu til.
Desværre Emmy må indse, at der er rigtig langt imellem hendes drøm om en fest på det fine sted Hvide Okse og hendes mors pengepung, der snarere dikterer Karlager Forsamlingshus. Oven i det opdager hun, at der faktisk er nogle mennesker, fx en af hendes nærmeste veninder (og præsten!), som tager det der med Gud og konfirmation ret seriøst. Og her troede hun lige, det mest af alt drejede sig om, om man fik en eller to store gaver af sine fraskilte forældre.
“Konfirmationshys? Hvem, mig???” er nulte del af Mette Finderups prisbelønnede serie om Emmy, der bor alene med sin mor, og prøver at holde styr på verden og matematik fra livet. Før Emmy begyndte at skrive rigtig dagbog, havde hun nemlig en helt anden bog, en konfirmationsdagbog, hun fik af sin mormor. Og derfor hedder dette bind nummer 0.
202 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2011
Udgivelsesår
2011
Kunstner
Sussi Bech
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Søren Gregers Christensenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

  • Jesper Frisch Lindegaardhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse
    💀Uhyggelig
    🔮Overraskende
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    💞Superromantisk
    🌴God til stranden
    🚀Opslugende
    😄Vildt sjov
    🐼Vildt sød
    💧Tåreperser

Citater

  • Maria Elgaard Sørensenhar citeretfor 4 år siden
    om at få nogle flere dage fri.”
  • Jean Tonnesenhar citeretfor 5 år siden
    Kurbade burde være forbudt for frisører
    Søndag d. 10. april
    I går blev det endelig solskin. Jeg tror, det er første gang, solen har skinnet siden august (hvor den skinnede helt vildt, lige da vi skulle begynde i skole efter sommerferien). Og her i foråret har jeg for en gangs skyld været lige så opdateret på vejrudsigten, som min mormor er. Jeg har siddet klistret til skærmen uden held i ugevis, mens skiftende vejrmænd og -koner begejstret har talt om det rekordkolde forår, hvor der aldrig før har været SÅ få solskinstimer som i år. Men i dag var den der endelig: Stor og gul, og jeg smøg mig fluks ud i krogen ved bagtrappen, hvor der næsten altid er læ, og man derfor med en
  • Jean Tonnesenhar citeretfor 5 år siden
    Trosbekendelsen. Jeg skyndte mig at læse så hurtigt som overhovedet muligt:
    “Korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget …” Og jeg var næsten færdig, da der selvfølgelig skete det, der bare ikke måtte ske. Min telefon ringede nede i min lomme. Højt og skingert og alt for tydeligt. Og min telefon ringer desværre ikke bare en uskyldig dingeling-lyd. Jeg havde lige downloadet et nyt hit med omkvædet ”Babe You’re In Hell Soon” og jeg var jo godt klar over, det ikke var den allerbedste sang at spille til en gudstjeneste, så jeg fumlede min hånd ned i mine lidt for smarte og lidt for stramme cowboybukser og kom til at trykke på medhørsknappen, da jeg prøvede at slukke. Bare jeg dog havde ladet helt være med at rode med den telefon

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)