I denne anden del af Vandrerne når vores hovedperson stadig længere ud langs de ufremkommelige bjerge omkring sig, men det er en nødvendig vandring. Handlingstrådene fortættes. På trods af de åbne vidder føler fortælleren sig stadig mere klaustrofobisk låst. Hun kan ikke flygte fra erkendelserne. Hun må videre frem. Videre ind i mørkets stemmer. Turene fører til labyrintiske flashbacks, til opgør med fortiden, til dæmonernes porte og sønnens selvmord. Det er så super spændende og et privilegium af de sjældne at få lov at være en af de første læsere til denne mesterlige roman i to bind. Med Lenette Tvernø har vi at gøre med et utvivlsomt nyt talent på de litterære himmellegemer. Jeg har med glæde taget bogen ind. Det er en stormomsust episk fortælling, der formår at få os ud i højderne og ned i detaljerne. Den er virkelig medrivende. Den er fantastisk underholdende og dybsindig. Lenette bryder alle genrer med dette storværk.
— Af forfatter Thomas Wivel
Uddrag af bogen
”Kan du ikke sige undskyld til mor? Nu vil hun hjem. Det er åndssvagt at bruge penge på en ny færgebillet. Hvad? Kan du ikke bare lade det passere og sige undskyld?” Hans forslag fik det til at vende sig i mig.
”Det kan jeg ikke. Hun anklager mig for at stjæle.”
”Ja, men du ved jo godt, at hun ikke altid har situationsfornemmelse.”
”Hvor er Mik og Lily?” spurgte jeg.
”Han gik ned ad vejen med hende. Det er også for hendes skyld, hvis du siger undskyld. Ikke? Så kan hun komme tilbage og lave pandekager.”
Jeg sukkede. Jeg bankede på døren.
”Må jeg komme ind?” Intet svar. Jeg åbnede langsomt døren.
Om forfatteren
Lenette Tvernø debuterede som forfatter med første del af Vandrerne i efteråret 2020. Hun har en livslang hang til fortællinger om mennesker og en fascination af det skrevne ord som formidling af deres længsler og drømme. Hendes nysgerrighed og sans for detaljen i beskrivelserne af dem er kendetegnende for hendes skrivestil.
