Er skuespilleren kunstner? Eller blot formidler af teaterlitteraturen? Den debat er lige så gammel som skuespillet selv, og i “Skuespillerens kunst” kaster teaterkritiker Frederik Schyberg sig over emnet og diskuterer skuespillerens rolle op gennem teaterhistorien.
Frederik Schyberg (1905–1950) var en dansk litteratur— og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.