Du spørger mig, om det er sikkert at jeg elsker dig, og jeg svarer: ja, i dette øjeblik. Mere kan jeg ikke sige. Men én følelse har jeg overfor dig, som jeg aldrig har haft overfor nogen anden kvinde, og ikke overfor noget levende menneske, og jeg er sikker på, at selv om jorden var beboet af smukke guder i lighed med dem, som der fortælles om i Eddaen og hos Homer, ville jeg aldrig komme til at nære en sådan følelse for nogen af dem. Når jeg ser på dig, og også når jeg tænker på dig, synes jeg, at mit inderligste ønske er og altid må blive at dø i din favn – at du sidder hos mig, når jeg drager mit sidste åndedræt.