bookmate game
Bøger
Svend Åge Madsen

Lystbilleder

I LYSTBILLEDER skildres en voldtægt begået i et ørkenlandskab set fra skiftevis ofrets og gerningsmandens side. LYSTBILLEDER er altså ikke bare ekstrem i sin leg med synsvinkler, perspektiver og stilskift, men også i sit emnevalg.

LYSTBILLEDER er en af Svend Åge Madsen tidlige bøger, der er kendetegnet ved at være skrevet i en bevidst abstrakt stil, renset for handling og miljø. Inspireret af eksistentiel filosofi og litterær modernisme skildrer de absurd-humoristisk det isolerede jeg, som forgæves søger at finde en mening i verden.

»Svend Åge Madsen er en humorist af den livsaligt ondskabsfulde art, der kan se og udlevere galskaben hos dettobenede dyr, vi til daglig kalder mennesket, samtidig med at han aldrig fornægter sin egen menneskelighed, det vil sige: sin galskab.« – Niels Egebak

»Svend Åge Madsen lancerede Lystbilleder som en uroman. Den er delt i tre afsnit. I det første skildres med vekslende tonefald episoder af menneskets lidelseshistorie gennem tiderne. Begrebet smerte bliver parret med lyst, som de to følelser ytrer sig hos offer og bøddel. Det næste afsnit skildrer en bryllupsceremoni, hvis hovedperson er »hæn« – altså hverken han eller hun – eller bade han og hun. Bipersonerne er ofrene fra bogens første del, her optrædende som bødler overfor hæn. For at heller ikke denne skildring skal stå uimodsagt, lyder det afsluttende kapitel i sin helhed: »Man kunne, i stedet for, de lyse«.« – Stig Krabbe Barfoed

»Svend Åge Madsen bider sig stadig mere fast som en af de unge prosaforfattere, vi kan vente os meget af. Hans Besøget var en sikker og moden debut, Lystbilleder er en overlegen fortsættelse af forfatterskabet… Stilistisk er bogen suveræn, alene det er en sjældenhed for så ung en forfatter. Her er ingen vaklen, ingen hjælpeløshed, det er velgørende.« – Per Højholt
127 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)