sig, hvad enten forklaringen paa deres udebliven er den, at de slet ikke er blevet bestilt, eller at de som muhammedanere ikke vil nedlade sig til at bære en kristen. I Mensil er der ikke flere levnedsmidler hverken til mennesker eller dyr, og vil de være fremme i Jerim før solnedgang, kan de ikke udskyde opbruddet yderligere. Forsskåls smerter i mellemgulvet er stadig saa kraftige, at der ikke kan være tale om at sætte ham op paa et æsel. Deres eneste udvej er at fjerne oppakningen fra en af kamelerne og i stedet surre den syge mand fast til dyret. Saa sætter karavanen sig i bevægelse, skridt for skridt i det lodrette middagslys, op ad bjerget og ned ad bjerget, skridt for skridt gennem et landskab af lidelse, hvor hver udsigt, der aabner sig, er en udsigt af lidelse, hvert træ, der gror frem, et træ af lidelse. Fra den skyfri himmel kommer ækvatorsolens flammer og blander sig med baalet af smerte i den syges krop. Først da solen forsvinder bag bjergsiden er den stenede langfredags-vej til ende. Da Niebuhr forfærdet løber hen til dem uden for Jerim, kan han ikke kende sin syge ven igen. Som en halvtom sæk slængt over et lastdyr ligger Peter Forsskål i sine surringer hen over kamelen, resterne efter hans opkastninger driver endnu ned ad dyrets støvede side, hans ansigt er blaat i huden og fortrukket af smerte, han er ude af stand til at tale, men hans øjne staar aabne, han er endnu ved fuld bevidsthed