Han vidste, at han ikke burde tænke tanken, men han trængte til at komme til hægterne igen efter nattens stressende begivenheder, og pludselig havde han nikket med hovedet, var blevet trukket ned i søvnen og begyndt at drømme om et hvirvlende, fossende vandfald.
Så hørte han en eller anden råbe i det fjerne, og det gibbede i ham, han famlede med hænderne på bordet og kom til at vælte kaffen.
“Philip dog!”
“Hej, Sandra,” sagde han fortumlet.