Ginger Scott

Grib mig

  • Christian Ingerslevhar citeretfor 5 år siden
    Hver dag blev markeret med et kryds i kalenderen, jeg tog ét skridt ad gangen, udførte én opgave og gik i gang med den næste.
  • Jesper Gregers Gregersenhar citeretfor 4 år siden
    Preeter?” driller jeg, og den forførende rolle overtager igen, og jeg træder ind foran ham, lige idet vi går ind i et stort rum der er helt fyldt med mennesker. Nate lægger sin pande mod min, lægger armen om mig. Og holder mig helt tæt.
    “Kom. Lad os gå ind og få dig drukket fuld, så vi finder ud af det.”

    At være sammen med Nate gjorde alt lettere. Jeg turde mere, og hver dag følte jeg mig mere og mere som den person, jeg egentlig var – den person, jeg var, før det hele blev stjålet fra mig. For et par måneder siden ville jeg aldrig have troet, at jeg sidde ved et bord med en flok berusede collegestuderende, råbe obskøniteter og udfordre pigen over for mig til at drikke mere, men her er jeg altså.
    Da det er min tur, står Nate ved mig, hans krop trykker mig ind mod bordet foran mig, hans ånde er varm mod min hals.
    Han har været på den måde hele aftenen – besidderisk. Og jeg tror, at hvis det her var mere normalt, ville jeg nok udfordre ham lidt. Men jeg ved, at han bare sikrer sig, at alle ved, hvem jeg tilhører. Og jeg kan godt lide at tilhøre ham.
    “Okay, man gør sådan her: Du tager denne bold,” siger han og rækker mig en lille orange bordtennisbold. “Du skal bare prøve at få den ned i koppen i den anden ende af bordet. Rammer du koppen, skal fyren dernede drikke øllen.”
    “Forstået! Det tror jeg godt, jeg kan. Hvor langt er der? Halvanden meter?” Jeg holder bolden op og kniber øjet lidt sammen og tager sigte. “Hvad sker der, hvis jeg ikke rammer?”
    “Så må han kaste efter din kop. Og rammer han, skal du drikke,” forklarer Nate og lader hænderne glide ned til mine hofter, inden han træder tilbage og giver mig plads. “Kom så, skat! Du kan godt!”
    Det virker fjollet at have folk til at heppe på sig til det her spil, men alle andre råber også. Jeg laver den fejl at kigge ned og indse, præcis hvor meget øl der står foran mig. Det eneste jeg har at sammenligne med, er en coladåse. Og den er … hvad
  • Christian Ingerslevhar citeretfor 5 år siden
    Far smilede og kiggede på mor, og de åndede begge lettet op, de var klar til at tage dette store skridt.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)