Sommer

Måske var der kakerlakker. Dem havde de ikke i Schweiz. Der var rent. Men de rejste altid sydpå.

Hvis han tændte lyset, ville hun blive forskrækket. Ingen af dem sagde noget. Han mærkede hendes hånd, der bevægede sig søgende i mørket, og rykkede sig, så hun ikke skulle komme til at røre ved noget. Så holdt hun op.

Manden slog ham med bagsiden af hånden tværs over ansigtet. Næsen begyndte at bløde med det samme.

Hvor fanden skal vi egentlig hen?

Den unge mand på bagsædet prøvede at se ud ad vinduet.

– Det er til at brække sig over, sagde han.

– Behøver vi køre så stærkt? spurgte han.

– Hvorfor skulle vi så af sted?

Den unge mand tænkte på stranden og vandet og palmetræerne og platanerne langs promenaden. Der var skygge, og vandet kølede.

– Er vi der ikke snart? spurgte han.

– Er det nødvendigt? spurgte den unge mand på bagsædet.

Hverken manden eller kvinden på forsædet svarede ham.

– I er ikke til at holde ud at høre på, sagde den unge mand på bagsædet.

Det lød, som om han kaldte på en hund, men ikke ville vække opsigt. Kvinden i forsædet bøjede sig frem og åbnede klappen til handskerummet.

Set under forstørrelsesglasset lignede den et insekt, der prøver på at løbe fra sin egen sygdom, men indhentes hele tiden.