Vent på mig

Jeg ventede et par sekunder for at se, om de ville sige noget, men stilheden voksede mellem os.

”Jeg var ved at brænde ihjel. Og det ville have været din skyld.”

”Jeg har haft lyst til at være sammen med dig, lige siden du afviste mig den allerførste gang. Jeg har bare ventet på, at du gav efter.”

”Dig.”
”Mig?”
”Jeg vil have dig.” Mine kinder brændte, men jeg fortsatte. ”Jeg har selvfølgelig aldrig haft et forhold, og jeg ved ikke engang, om det er det, du vil. Måske er det ikke ...”

”Jeg skal ingen steder,” sagde han. ”Jeg er lige her, når du vågner, smukke. Det lover jeg.”

”Åh, min smukke tøs.” Hans stemme og øjne var blide. ”Vi har alle sammen gjort ting, vi ikke er stolte af. Hvis du bare vidste ...” Han rystede på hovedet. ”Jeg vil bare sige, at jeg ikke ved, hvorfor du gjorde det. Men uanset grunden så håber jeg bare, at det er noget, du har sluttet fred med. Jeg tænker ikke dårligt om dig på grund af det. Det har jeg aldrig gjort.”

”Du er fantastisk.”
”Det ved jeg.” Han gav mig den, og så erstattede han tandbørsten med et af de papbægre, som jeg aldrig brugte. Da jeg var helt færdig, satte han sig igen på knæ og hvilede på hælene. Han lynede hættetrøjen op og tog den af. ”Jeg har prøvet at få dig til at sige, at jeg var fantastisk, lige siden den første gang du væltede mig. Hvis jeg havde vidst, at jeg bare skulle række dig en tandbørste, så havde jeg gjort det for længe siden. Min fejl.”

”Du er et godt menneske, Cam.”
”Nej, jeg er ikke.” Han pustede ud, og hans ånde var varm mod min kind. ”Jeg er kun et godt menneske sammen med dig.”

”Jeg har savnet dig.”
Hans hånd bevægede sig op ad min ryg og begravede sig i mit vindblæste hår. ”Jeg har også savnet dig, smukke.”

”Hvad kaldte du mig? Du er også herude, så du er også et fjols, dit fjols.”