Anders Fogh Rasmussen (f. 1953) var statsminister fra november 2001 til april 2009. De fleste statsministre i Danmark er udnævnt til deres embede uden at have forberedt sig og uden at have planlagt, hvordan de ville gribe dette det mest magtfulde job i landet an. Anders Fogh Rasmussen var i denne som i så mange andre henseender anderledes end de fleste andre danske statsministre. Før han blev regeringschef, havde han brede, politiske kontakter, havde ministererfaring og var bevidst om, hvad embedet krævede. Han var i stand til – og villig til – at pålægge sig selv den disciplin og de byrder, det indebar.
Men til forskel fra andre danske statsministre ændrede han såvel forud for sin udnævnelse, som mens han var statsminister, tilsyneladende sine holdninger den ene gang efter den anden uden så meget som at lade sig mærke med, at han gjorde det, og uden at det svækkede den autoritet, som er så afgørende for en statsministers gennemslagskraft.
Anders Fogh Rasmussen havde en enestående magtvilje. Det er den, der holdt sammen på Anders Fogh Rasmussens image, selv om han skiftede ideologi og holdninger. Det er den, der bevirker, at professor i Statskundskab Tim Knudsen godt kan tænkes at have ret, når han mener, at Anders Fogh Rasmussen kan karakteriseres som den måske stærkeste danske statsminister nogensinde.
Den anden del handler om den danske involvering som ‘villig nation’ i USA’s angreb på Irak i marts 2003.
