AFMAGT er en oprigtig konfrontation med hans egen fornedrelse og indespærringens konsekvenser:
tabet af kæresten og isolationen fra familie
og venner, tabet af virkelighed, kærlighed og frihed. Bogen er uden at være navlebeskuende et usædvanligt dokument om selverkendelse og behovet
for en ny begyndelse. Hvordan genstarter
man sit liv? Kan man viske tavlen ren? En ting
er sikkert: Kun den der ikke tænker på fremtiden,
har intet at frygte.