Merete er egentlig slet ikke Bos type. Ikke bare fordi hun har fregner og er rødhåret – på trods af det er hun jo stadig gudesmuk. Hun elsker sort-hvide intellektuelle film, som, Bo synes, er fantastisk kedelige og i øvrigt ikke forstår, men han tager gerne med i biografen bare for at kunne være tæt nok på til at kunne dufte hendes parfume og røre ved hendes hår. Mens han sidder i biografens mørke ved siden af Merete, tænker Bo tilbage på deres første møde og de mange anfald af koldsved og forvirret stammen, der er fulgt efter, i takt med at han er blevet mere og mere forelsket i hende.
Mogens Wenzel Andreasen er oprindeligt uddannet lærer, men efter at have undervist i nogle år videreuddannede han sig til cand.pæd. i musikvidenskab og blev redaktør på Politikens forlag. Han debuterede som forfatter i 1967 og har sidenhen udgivet både romaner og fagbøger om musik. Wenzel Andreasen har desuden været leder af Forlaget Artia, hvor han selv har fået udgivet en del af sine bøger.
