Klassisk mindfulness

Vipassana bhavana betyder i sin helhed: opbygningen af sindet til at erkende på den særlige måde, som fører til indsigt og fuldstændig forståelse

Uanset hvor stærkt du løber for at opnå nydelse og succes, lykkes det ikke altid. Uanset hvor stærkt du løber fra smerten, indhenter den dig nu og da. Og i pauserne mellem succes og fiasko er livet så kedsommeligt at det er til at skrige over. Sindet vrimler med holdninger og kritik.

til fest. Lyt til latteren, til de sprøde, usikre stemmer, som på overfladen giver udtryk for at more sig og gemmer angsten væk. Mærk anspændtheden, presset. Der er ingen der slapper rigtigt af. De lader bare som om. Tag til fodboldkamp. Læg mærke til fansene på tilskuerpladserne. Læg mærke til de meningsløse vredesudbrud. Læg mærke til den ukontrollable frustration, der bliver sluppet ud under dække af begejstring eller opbakning til holdet. Buh-råb, pibekoncerter og utæmmet egoisme som skal forestille loyalitet med fodboldholdet, fuldskab, slåskampe på rækkerne – det er mennesker der desperat forsøger at få luft for deres indre spændinger. De ejer ikke indre ro. Se en nyhedsudsendelse på tv. Lyt til teksterne til tidens popsange. Det er de samme temaer der går igen i forskellige varianter: jalousi, smerte, utilfredsstillelse og stress.

føler at en helt anden inderlig og følsom verden faktisk er inden for rækkevidde. Af en eller anden grund kan du bare ikke få øje på den. Du ender med at føle dig afskåret fra verden. Du føler dig pakket ind i et isolerende lag af vat som forhindrer dig i at opleve verdens herlighed. Du er ikke rigtig i kontakt med livet. Intet vil rigtig lykkes mere. Dernæst blegner også denne vage fornemmelse, og du synker tilbage i den samme gamle gænge. Verden ligner igen sit gamle fordærvede jeg. Det går op og ned i følelsernes rutsjebane, og når du er nede i dybet, længes du kun efter næste højdepunkt.

Hvad kan der være i vejen med dig? Er du blevet vanvittig? Nej. Du er såmænd bare et menneske. Og du lider af samme sygdom som alle andre mennesker. Der er et uhyre inde i os alle, og det bruger mange våben imod os: kronisk anspændthed, mangel på ægte medfølelse, selv med dine nærmeste, og fortrængte visnede følelser – og mange flere.

Meditation kræver gåpåmod. Det er bestemt meget lettere blot at læne sig tilbage og se fjernsyn. Så hvorfor alt det besvær? Hvorfor spilde al den tid og energi når man i stedet kunne nyde livet? Hvorfor? Svaret er enkelt. Fordi man er menneske. Af den simple grund at man er et menneske og har arvet en naturlig utilfredsstillelse, som man ikke kan ryste af sig. Man kan fortrænge den fra sin bevidsthed i nogen tid, man kan lade sig aflede i timevis, men den dukker altid op igen, og som regel når man mindst forventer det. Pludselig er der noget der rammer en, som et lyn fra en klar himmel, og man ranker ryggen, gør regnskabet op og erkender hvad det egentlig er for et liv man lever.

Når vi lytter og taler med mindfulness, holder vi sindet fri for grådighed, egoisme

sygdom. Før kan man ikke få behandling. Hvis man lader som om man ikke er syg, selvom man lider slemt, kan man aldrig blive helbredt. Det samme gælder hvis man tror at man ikke har de pågældende fejl og mangler. Så får man nemlig aldrig ryddet vejen til sit spirituelle mål. Hvis man er blind for sin ufuldkommenhed, er der nødt til at være andre der påpeger den. Når andre gør os opmærksom på vores fejl, bør vi vise taknemmelighed,

Vi bør betragte det menneske der viser os vores fejl og mangler, som en arkæolog der graver en skjult skat op, som vi ikke var klar over vi gemte på. For vi kan kun forbedre os ved at kende vores egen ufuldkommenhed

Hvis man ikke ejer følelsen had, vil man være ligeglad med at andre gør opmærksom på ens ufuldkommenhed. Man vil nærmest blive taknemmelig over at blive gjort opmærksom på sine fejl. Man må være utrolig kløgtig og opmærksom på at få sagt tak til dem der udstiller ens fejl, for det er en håndsrækning til endnu et trin op ad selvforbedringens stige

Når grådighed, had og uvidenhed afslører sig i dagligdagen, bruger vi mindfulness til at spore dem og forstå hvordan de er opstået