Kærlighedens årstider er første bind i trebindsværket Kærlighedens årstider (1927), Det rige efterår (1928) og Den sidste aften (1930).
Kærlighedens årstider er først og fremmest et fintmærkende psykologisk portræt af den unge Milli Hahn. Vi følger hende i 1890’ernes danske provins fra hun forlover sig med den alvorlige, mere komplicerede magister Vilhelm Thorsen. Over ægteskab og børnefødsler med pengesorger og hverdagsrutine, til Milli bryder ud af ægteskabet og forlader mand og børn. Indimellem ligger den erotiske vækkelse, som hun oplever i forholdet til den velstående grosserer Johannes Hake, og hendes oplevelse af sine egne evner som oversætter og arbejdende menneske. Milli forbliver hele livet igennem et livslystent og vitalt menneske. Hun har store evner for forelskelse, i mænd og børn — og i sig selv.
”Hun hørte til de unøjsomme, de utaalelige, som ikke er tilfreds med at have noget at leve for, nogen at leve for, mange at leve for. Hun vilde have nyt at leve for.”
«Det hører til det ypperste, som nordisk, man tør ogsaa nok sige europæisk Kvindelitteratur har frembragt.»
Hans Kirk
«Som psykolog er hun overordentlig udrustet. Derfor fængsler hun.»
København
«Fru Henningsen har en Sans for at gøre det talte Ord til et Spejl for Sindets indre bølgende og skiftende Væsen, der er af en usædvanlig fintmærkende Art: hendes Lydhørhed er saa at sige ufejlbar.»
Chr. Rimstad. Politiken
“Det er Synd at spilde Papir, Penge og Tid paa den Slags Ligegyldigheder.”
Sind og Samfund
«Agnes Henningsen er en ny Bekræftelse paa den Teori, at Kvinder kun kan skildres helt ud af Kvinder.”
Afholdsdagbladet
