Preben Lund

Landbetjenten på stenbroen

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
Det er bagsiden af det danske velfærdssamfund, bogens fortæller, Rud Ellegaard, viser os i denne bog. Og han ved, hvad han taler om.
I over 30 år har han som politimand færdedes blandt prostituerede, stofmisbrugere, narkopushere, psykisk syge, alfonser og plattenslagere på det københavnske Vesterbro. Han 
har set mere menneskelig elendighed, end de fleste kan forestille sig, men trods alt fundet de små glimt af håb og optimisme, som har givet ham mod og lyst til at fortsætte sit arbejde 
– også når det så allermest håbløst ud.
Rud Ellegaard er politimand, men han er også den skulder, de prostituerede og stofmisbrugerne har lænet sig op ad, når det gik helt galt, og samfundet svigtede. Hans beretning er fuld af indlevelse, men også tilsat et strejf af den humor, som er en afgørende forudsætning for at kunne arbejde i et så råt miljø. Men først og sidst er bogens budskab, at alle har krav på en ordentlig behandling fra politiets side – også dem, de såkaldt pæne borgere kun har foragt tilovers for.

Uddrag af bogen:
”At gøre en forskel” er jo lidt af en kliché, men ikke desto mindre er jeg sikker på, at det for mig har gjort en forskel at arbejde her på stenbroen frem for, hvis jeg havde haft med økonomisk kriminalitet at gøre eller været i Færdselspolitiet. Med al respekt for kollegerne dér. Arbejdet her blandt de udstødte har lært mig, hvor tilfældigt livet kan forme sig, og hvor meget det betyder at være født af de rigtige forældre og helst på det rigtige sted.
Og hvis de mange, mange stofmisbrugere, plattenslagere, småkriminelle, prostituerede og håbløse voldsmænd jeg har mødt bare indimellem synes, at jeg har gjort en positiv forskel for dem, så er det jo helt fint med mig. Det er faktisk det, jeg synes mit arbejde går ud på.

Om forfatteren:
PREBEN LUND
(f. 1955) er journalist. Han har arbejdet som reporter og studievært i DR og KNR – Grønlands Radio. Nu ansat som fast studievært på Radioavisen, P4, P1 og DAB. Har tidligere udgivet 16 år i fængsler, En smerte så stor, Sindssyg i gerningsøjeblikket, Statsadvokaten og John ­– Frihedskæmper og charmør (m. Thomas Hjortsø).

RUD ELLEGARD
(f. 1960) er politiassistent. Han begyndte på politiskolen i 1982 og indtrådte i praktisk tjeneste på Station 1 senere samme år. I 90’erne arbejdede han i Vesterbropatruljen og fra 1998 til 2005 i politivagten på Københavns Hovedbanegård. Siden 2005 har han været tilknyttet Lokalpolitiet Vesterbro.
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
222 trykte sider
Udgivelsesår
2014

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)