Bøger
Henning Dehn-Nielsen

356 Oldtidsminder på øerne

    Jeppe Martinus Brogaard Pedersenhar citeretfor 4 år siden
    Knudshoved Odde vest for Vordingborg er særdeles veludstyret med anselige storstensgrave fra yngre stenalder. Lidt vest for Vordingborg-Næstved-vejen ligger, ved Stuby, jættestuen Milehøj med et aflangt-firkantet, 12½ m langt og 2½ m bredt kammer med gang, undersøgt af Nationalmuseet i 1917. Kammeret viste sig dog at være tømt ved en tidligere lejlighed.
    Syd for Oregård ligger jættestuen Troldhøj med et 10 m langt kammer med seks dæksten. I Knudsby ligger, syd for vejen, en højrest med to stenkamre uden dæksten, og som nærmest kan opfattes som en mellemting mellem en dysse og en jættestue. Af det ene kammer er kun én side bevaret. Herfra stammer bl.a. en del skeletrester samt flintøkser og en del keramik, bl.a. et lille hængekar, nu på Nationalmuseet, udgravet 1937 ved senere overinspektør Therkel Mathiassen.
    I Oreby Skov syd for Oreby findes en anselig høj, i hvis top man kan se dækstenene over en jættestue. Syd for skovridergården ligger en større gravhøj og vest for skovridergården en langdysse med et smukt stenkammer, dækket af en stor overligger og omsat med randsten. Længere mod vest, uden for skoven, ligger en høj med et udgravet jættestuekammer, hvortil fører en overdækket gang.
    Midtvejs mellem Oreby Skov og Knudsskov midt på Knudshoved Odde og tæt op til vejens nordside ligger en smuk langdysse med randsten og to velbevarede gravkamre.
    Længere mod vest, i den sydøstlige udkant af Knudsskov, ligger endnu en køn langdysse, omsat med randsten og med et kammer af fire sidesten og én dæksten. Længere mod vest, i den sydlige del af samme skov, findes en høj med et udgravet jættestuekammer. I11. s. 118.
    På selve Knudshoved, hvortil der fra Knudshovedgård kun er adgang til fods, findes dels en halvkreds af svære stenblokke, dels tre, ca. 25 m lange, parallelle stenrækker, hvis tilknytning til oldtiden dog ikke kan bevises. Næsten alleryderst på Knudshoved er påvist en boplads, antagelig med hustomter fra yngre bronzealder. Kort 1 D2, nr. 24.
    Jeppe Martinus Brogaard Pedersenhar citeretfor 4 år siden
    Månehøj på halvøen Svinø er en dobbelt-jættestue fra yngre stenalder (ca. 3200-3000 f.v.t.), beliggende på højre hånd ved vejen fra Svinø ned mod odden. Den blev undersøgt 1908 af arkæologen og etnografen Thomas Thomsen, hvorved der blev fundet omkring 300 oldsager, især flintredskaber og keramik, hvortil kom en del skeletdele. Jættestuens kamre ligger i forlængelse af hinanden, men uden skillerum, og ud fra midten af hvert kammer fører lange, smalle gange.
    På den anden side af vejen ligger mod sydvest en langdysse med randsten og spor af et gravkammer.
    I den vestlige del af Svinøøster ligger ved Østergård en kratbevokset jættestue med fem svære dæksten og mod øst en gang dækket af fire dæksten. Kort 1 D2, nr. 18.
    Sværdborg. I den nu opdyrkede Sværdborg Mose nord for Vordingborg findes en stor og vigtig boplads fra Maglemose-kulturen, undersøgt af Nationalmuseet 1917-18 ved senere professor K. Friis Johansen, 1923 af museumsinspektør H. C. Broholm, 1943-44 af senere professor C. J. Becker og 1946 af senere overinspektør Mogens Ørsnes.
    For omkring 8000 år siden slog større og mindre jægergrupper sig fra tid til anden ned på næs, holme og øer ved bredderne af de mange søer, der dengang dækkede området. Fundene fra Sværdborg Mose er rige på redskaber af ben og flint, bl.a. over 4000 mikrolitter, hvoraf mange er yderst elegante og regelmæssige, samt en mængde dyreknogler, navnlig af urokse, kronhjort og vildsvin. Sværdborg-bopladsen hører sammen med Mullerup (s. 82ff), Lundby, undersøgt 1929-30 af arkæologen og etnografen Thomas Thomsen og 1945 af senere professor C. J. Becker, og Holmegårds Mose (s. 106ff) til de store navne inden for dansk forhistorisk arkæologi. Kun Mullerup ligger uden for det store moseareal, der for blot en menneskealder siden strakte sig vest for Lundby og Sværdborg, mellem Næstved og Vordingborg. Kort 1 D2, nr. 19.
    Udby. Lidt sydvest for landsbyen Udby, ved vejen mod Køge, 8 km fra Vordingborg, ligger lidt over foden af et bakkedrag en anselig, 16 m lang langdysse med mange randsten og et kammer med en stor dæksten.
    1/2 km længere mod syd, ved Skallerup, ligger, ligeledes på toppen af en bakke, den store, i dag noget afgravede bronzealderhøj Trudshøj, som oprindelig har været 9½ m høj. I selve centralgraven, en 4 m lang stenkiste, fandtes i 1895 en plankekiste indeholdende en kohud, der var svøbt om et bronzesværd, en guldarmring, en ragekniv med et hestehovedformet greb, en bronzekniv, dele af en hornæske, rester af uldent tøj samt fragmenter af en pincet, hvortil kommer et bronzekar monteret på et firhjulet understel med opadbøjede stænger afsluttet i små fuglefigurer. Karret eller kedelen er dannet af tre stykker drevet bronzeblik: fod, underdel og overdel; den har haft fire hanke, og fra den brede, flade rand hænger i korte kæder rasleblik af støbt bronze. Over- og underdel er nittet sammen og er på indersiden tætnet med harpiks. Denne kedelvogn, der må være fremstillet i Mellemeuropa eller Norditalien, hvor den antagelig har tjent som vinbolle bestemt til at blive kørt ind til gæstebuddet, viste sig herhjemme at være brugt som urne for en stormands brændte ben.
    Om Skallerup-vognen, som den almindeligvis kaldes, har været anvendt til religiøse formål, f.eks. regnmagi, som foreslået af nogle forskere, har ikke kunnet bevises på overbevisende måde. Vognen er dog ikke helt unik set på europæisk baggrund; rester af tilsvarende kedelvogne er bl.a. fundet i en skånsk mose samt i Mecklenburg. Fundet stammer fra slutningen af ældre bronzealder, henimod 1000 f.v.t. Kort 1 D2, nr. 20.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)