Læring og it

Ifølge tolkningen af det empiriske materiale tyder det på, at nytte og nødvendighed er nøglebegreber, når det gælder de studerendes anvendelse af et konferencesystem.

Samtidig ses, at aktive deltagere, disses selvstændighed, ansvarlighed og målrettethed samt deres evne til refleksion og samarbejde er vægtige parametre i de valgte kommunikationsfora.

Derudover ses, at udfoldelsen og udviklingen af sociale kompetencer i den aktuelle case så at sige går hånd i hånd med udviklingen af de faglige kompetencer.

Brugen af konferencekommunikation i forbindelse med problemorienteret, deltagerstyret projektarbejde fremstår som en ramme, hvori faglig og social kompetenceudvikling kan blive understøttet. Udviklingen af faglige kompetencer synes at blive beriget, i den forstand at betingelserne for at deltage med bidrag i et konferencesystem kræver eksplicitering og dermed refleksion i forhold til det faglige tema, hvilket anses for at være frugtbart i en faglig udviklingsproces.

Samtidig skal de studerendes samarbejde ses i relation til refleksionsbegrebet. Et tæt samarbejde, hvor de studerende giver hinanden respons, synes at styrke de studerendes refleksionsmuligheder, når de studerendes bemærkninger, kommentarer og tilføjelser ses som udtryk for refleksionsprocesser. I den forståelse kan samarbejde ses som understøttende refleksionsprocesser, idet de studerendes mange bemærkninger, kommentarer, tilføjelser osv. kan ses som et udtryk for deres refleksioner.

Et væsentligt aspekt af projektarbejdet er derfor, at der i projektgruppen skabes en fælles forståelse. De studerende skal ikke blot dele information med hinanden, men skal snarere indgå i en fælles proces om gensidig videnskonstruktion. Det betyder, at de studerendes kommunikation og samarbejde i høj grad skal tjene videnskonstruktionsprocesser.

Læring er derfor ikke en proces, hvor den studerende får løsningen på et problem serveret, men er i stedet en reflekterende proces, hvor den studerende selvstændigt behandler begreber, teorier og metoder i forhold til en problemstilling.

Kan et bestemt begreb, et bestemt begrebssæt, en bestemt teori eksempelvis tænkes at kunne bidrage til at nå det tilstræbte mål eller til løsning af et aktuelt problem, og hvordan kan det i givet fald lade sig gøre? D.A. Schön betegner denne proces som reflection-in-action og skriver: “Their reflection-in-action is a reflective conversation with the materials of a situation” (Schön 1987, s. 31).

Dewey (1916; 1925) forudsætter refleksion et problem. Når et individ står over for et problem, må det reflektere over dette for at finde en løsning: “Reflection occurs only in situations qualified by uncertainty, alternatives, questioning, search, hypotheses, tentative trials or experiments which test the worth of thinking” (Dewey 1925, s. 68).

Refleksionsprocesser betragtes her som tanke- og kommunikationsprocesser med henblik på problemløsning. I den aktuelle case er fokus på de studerendes kommunikation om henholdsvis betydning og inddragelse af projektrelaterede fremlagte begreber, teorier og metoder, hvor deres intention er at behandle en problemstilling og dermed nå deres specifikke studiemål.

fysisk genstand er ikke et medie, før det tages i brug i relation til et problem.