bookmate game
Dy Plambeck

Til min søster

Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv.

Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne.

De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt.

Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.
216 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Torben Gregers Nielsenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    Hmmm. Ved ikke. En interessant bog.

  • Knud Erik Boelmanhar delt en vurderingfor 3 år siden

    Smuk fortælling.

  • Sune Dadda Karma Harmshar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Super roman

Citater

  • Erik Sindberghar citeretfor 4 år siden
    Et rådyr sprang ud på vejen foran os. Du trådte hårdt på bremsen, det gav et ryk i bilen, selen strammede til, nettet med appelsiner røg frem mellem mine ben.

    – Hov, sagde Nola.

    – Pas på! sagde jeg.

    Du slog et
  • Jette Lautrup Bojsenhar citeretfor 5 år siden
    Det var tydeligt at se, hvem der var indlagt, og hvem, der var besøgende. Dem, der kom ude fra byen havde glød i kinderne og spørgende blikke, en umiddelbar nysgerrighed, en vilje til at finde vej. De kiggede på skilte og pegede på pile på væggene, men de gik afmålt, som om de frygtede, at det at gå på det samme linoleumsgulv som de indlagte kunne smitte dem. De kom med luft omkring sig og åbenstående sommerjakker, med blomsterbuketter og talte for højt. De havde ikke nedjusteret deres stemmer til det hviskende hospitalsleje. Der var en mildhed over dem, som ingen af os, der var indlagt, havde. Ved os var der noget truende.
  • Niels Larsenhar citeretfor 5 år siden
    Du fik vristet dig fri, og I hjalp hinanden med at rykke møblerne.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)