Anna Fredriksson

Mellem himmel og hav

Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne vegne.

En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin.

Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet.

Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm?


Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til Stockholm?
343 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Torben Gregers Nielsenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    Dejlig bog med en flot beskrivelse af moderskab, svigt og kærlighed.

  • Memsenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    En smule svær at komme igang med, men viser sig at være en dejlig bog man bliver glad af at læse!

  • Lene Jensenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    🌴God til stranden
    🚀Opslugende

    Dejlig varm historie

Citater

  • Maiken Sigsgaardhar citeretfor 3 år siden
    men det havde på en eller anden måde sat sig fast. Hun lod det være og så på uret
  • Bente Dyhrhar citeretfor 4 år siden
    Vi har ikke set hinanden i tredive år.“
    „Hvor ærgerligt,“ sagde Milena.
    „Ja. Han var virkelig sød over for mig, da jeg var barn. Men han var så anderledes end min far. Så nu fortryder jeg måske lidt, at jeg ikke forsøgte at lære ham bedre at kende.“
    Otto så eftertænksom ud.
    „Var han gift, din farbror?“
    „Ikke det jeg ved af.“
    „Børn.“
    „Nej. Ingen.“
    „Og din far, var han hans eneste søskende?“
    Sally nikkede. Otto løftede sit vinglas igen.
    „Så er der bare tilbage at sige tillykke. Du må jo så være den eneste arving.
  • Palle Rasmussenhar citeretfor 4 år siden
    Måske burde Vanja have nævnt sidespringet med Leif fra begyndelsen, men det havde ikke virket relevant. Det var det heller ikke nu. Josefin havde misforstået det meste.
    Trine da

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)