Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Sune Cortsen fortæller, hvordan han ilede til fødeklinikken for at finde Bellis, som lige havde født hans barn — uden for ægteskab, vel at mærke. Men da han når klinikken, står der bare en harm jordemoder og skælder ham ud over, at Bellis har måttet tage fra klinikken alene med barnet. Hos sin far og farfar får han til gengæld skældud over, at han tænker på kvinder i stedet for familieforetagendet. Men hvor er dog Bellis, tænker Sune!
«En mand uden ærgerrighed» er femte fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i «Skæbnen kan være en skælm», tredje del af «Europafortællinger».
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
