Spøgelsesfangen

Lad os håbe, den kan afsluttes i morgen.

Hvis hun skulle se noget positivt i situationen, så var det net

Afspadsering var noget, man på en eller anden måde havde gjort sig fortjent til. Hun havde ikke gjort sig fortjent til andet end at vandre hvileløst omkring til evig tid. Som et spøgelse.
Hun havde spekuleret og spekuleret. Hvor sad Zulfikkur Wur/Jonathan Greenway lige nu? Grinede han, eller græd han

dig, Nina. Og ser noget helt andet. Du har det der ganske særlige, der skal til. Og hvad sker der så? Du dropper bare lederkurset fra den ene dag til den anden, for pokker …
– Jamen det var der mange årsager til. Jeg ville

Hun hentede en lang brødkniv inde i en skuffe og gik videre. Under udhænget var der en bræmme med strandsten hele vejen rundt om huset.
Hun pressede brødkniven i til skæftet for hver 30-40 centimer og fortsatte øvelsen i et lille blomsterbed og langs stenene ved indkørslen og under en gammel træbalje, der i en fjern fortid havde tjent som blomsterkasse

Det stod hurtigt klart for hende, at der ikke var meget at komme efter. En stak gamle aviser, en håndfuld pocketbøger, lige fra krimi til en tidligere statsministers erindringer og en håndbog om fugle. Og tre dåser Tuborg på en hylde under vasken. Ikke mere. I husets enlige klædeskab hang noget grej og en dragt, som sikkert hørte til kajakudrustningen.
Hun gik det hele grundigt igennem for dobbelte vægge, skjulte hulrum eller løse gulv-og loftsbrædder. Der var intet, der udløste hendes mistænksomhed

Han kiggede på sit ur. Det var på vej mod det sidste minut.
Løkken på rebet lagde han over enden på bolten og lod rebet falde ud over rælingen. Så trådte han helt hen til kanten, skrævede over et gelænder, strammede rebet op, tog et hårdt tag i det med begge hænder og begyndte langsomt at fire sig ned ad skibssiden.
Da det sorte vand lukkede sig omkring ham, bed han om mundstykket og satte masken på plads. Som det sidste hev han rebet mod højre, så løkken gled af bolten og rebet landede i overfladen lige ved siden af ham.
Han viklede det om livet, mens han trådte vande. Så kiggede han en sidste gang på sit ur, tog bestik af retningen og dykkede skråt nedad. Nu slugte mørket ham helt

konstruktion, der bestod af et kammer med fosfor tilkoblet et banalt elektronisk kredsløb og kun havde det ene formål at udløse ild på et forudbestemt tidspunkt. Til det sidstnævnte formål var der tilkoblet et batteridrevet ur.
I kassen lå der også et grønt skærf. En lettere teatralsk rekvisit, men man måtte lade Swann og kompagni, at der var tænkt på alt.
Han rejste sig, lagde æsken over på bordet og tog fat på at fordele benzindunkene mest hensigtsmæssigt.
Et kort øjeblik kom han til at skæve over på Hornemann. Danskerens blik flammede af foragt

Hun håbede inderligt på held. Birkedal blev møghamrende sur, da han hørte om hendes forehavende, og han havde med et olmt blik forklaret hende, at hun skulle finde Zulfikkur Wur – og overhovedet ikke bryde sit hoved med andet. Thøgersen havde reddet hende og indskudt, at drabene i bandekrigen måtte prioriteres – og prioriteres meget højt. Til slut var Birkedal forsvundet ind på sit eget kontor med en hovedrysten, men uden at sige nej

Og køkkenet var stadig lige lavloftet og lågerne lige blå – og bag dem tryghed på hver en hylde, men der var også et eller andet fremmed i luften. En stum mislyd, en knirken, som ikke kunne høres.
Astrid havde været akkurat, som hun plejede. Det var kombinationen af Jonas’ mangel på glæde og Jørgens alvorsfulde og bekymringstunge blikke, der havde trykket stemningen.
Hun havde forsøgt at optræde helt normalt over for Jonas, ja, over for dem alle tre, men de vidste udmærket godt, at alt ikke var helt normalt denne gang. Hun var fanget i en tilsyneladende endeløs kæde af begivenheder, der krævede hende hundrede procent. Jonas var fanget på fersk gerning i en sportsbutik.