Subjekter kan kun handle inden for et socialt felt, der allerede er skabt og begrænset af andres handlinger, men som også kan tegnes op på nye måder gennem nye handlinger. Subjekter formes og former deres liv i konstant samspil med sociale diskurser eller ‘konstruktioner’, der i Bodies that Matter defineres som ‘konstitutive begrænsninger’, men disse diskurser er altså på én gang fundamentale, betvingende og faciliterende i forhold til subjektets eksistens og handlekraft.
Et butlersk eksempel på en konstitutivt begrænsende diskurs kunne være tokønssystemet: Intet barn undgår at blive forstået og indplaceret i forhold til kategorierne dreng/pige og de forventninger, som klæber til kategorierne. Denne kønsdiskurs fungerer som en ‘konstitutiv begrænsning’ for subjektets eksistens og tilblivelse. Barnet eksisterer ikke forud for denne kategorisering, men kommer til verden ved at blive klassificeret som enten det ene eller det andet. Men for Butler skaber denne konstitutive begrænsning af, hvad subjektet kan være (det ene af to muligheder), også et rum for kulturel genforhandling. Subjektet kan således (hvis det understøttes af de rette sociale infrastrukturer) forsøge at genforhandle eller udvide kønskategorierne.