Problemet med glykemisk indeks er, at det er bestemt ved at lade forsøgspersoner spise så meget af en råvare, at de indtager, hvad der svarer til 100 gram sukker. Derfor tager det glykemiske indeks ikke hensyn til mængden af kulhydrat i en vare, men kun til hvor hurtigt en standardmængde påvirker blodsukkeret. Et mere realistisk billede ville derfor afspejle blodsukkerresponsen, når man spiser en normal mængde af råvaren. Et skøn over dette kan man få ved at gange det glykemiske indeks med kulhydratprocenten, hvorved man får den glykemiske belastning.
Eller sagt på en anden måde: Det gør ikke så meget, at indekset er højt, hvis blot kulhydratandelen er lille. Når vi spiser en vare med højt indeks og lavt kulhydratindhold, sker der ikke så meget. I praksis indta ger vi kun en beskeden mængde hurtigt kulhydrat, da resten af råvaren rummer andre ting end kulhydrater og følgelig ikke er så kraftigt virkende. Hvis man bruger princippet på gulerødder, vil denne udmærkede grøntsag med et stort indhold af det vigtige karoten pludselig ændre score til det bedre. Gulerod har et højt glykemisk indeks på 70, men kun en kulhydratprocent på cirka ni. Det giver en reel glykemisk belastning på kun seks. En tilsvarende beregning for ris ville føre til en glykemisk belastningsværdi, der er op til 10 gange højere! Så igen: Drop de stivelsesholdige fødevarer og hold dig til grøntsagerne.
Det søde liv bør gøres surt
RGB – en alternativ kostvejleder
Begrebet glykemisk belastning er så nyt, at der endnu ikke foreligger videnskabeligt udregnede tabeller. Men man kan selv beregne et tilnærmet udtryk ved at finde en kulhydratprocent og så gange den ind på indekset. Her i bogen har jeg forsøgt at beregne denne værdi: I glykemitabellen finder du derfor en helt ny værdi – noget jeg kalder for RGB. Det er en nem forkortelse for det sprogligt tunge „Relativ Glykemisk Belastning“. Og hvad er så det?
Hvis man blot ganger indekset med kulhydratprocenten, får man nogle vildt svingende værdier, der er vanskelige at forholde sig til. Hvis man derimod omregner belastningen til en indeksværdi i forhold til brød, får man en værdi, der minder meget om glykemisk indeks i størrelsesorden. Den er derfor meget nemmere at bruge: Den har værdien 100, når råvaren er lige så hurtigt omsætteligt som brød. Derfor jo lavere værdien er, jo mindre reel påvirkning af blodsukkeret sker der, og jo bedre er råvaren rent slankemæssig.