Frank Goldammer

Juni 53

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
EN SPIEGEL-BESTSELLER

DEN, DER FORRÅDER SIT FÆDRELAND

EN NY SAG FOR MAX HELLER

Hverdagen i det unge DDR er vanskelig. Der er knaphed på alt, SED-regeringen forfølger nådesløst kritikere, og antallet af dem, der forlader landet, stiger konstant. Den 17. juni 1953 eskalerer den politiske situation. Der er voldelige protester over hele landet. På denne aften bliver kommissær Max Heller kaldt ud til et isoleringsfirma i Dresden. Den tidligere ejer er blevet brutalt kvalt med glasuld. Er han et af oprørernes ofre? Heller har en anden mistanke. Mens han leder efter en uberegnelig morder under folkeopstanden, presser Karin på og vil have, de tager en beslutning: Skal de forlade deres hjemland og tage til Vesten, eller skal de holde ud?

Uddrag af bogen

Heller vidste ikke, om der virkelig var nogen, der havde gjort sig den ulejlighed at søge efter livstegn hos manden. Måske kunne man have hevet ham op og reddet ham. Nu var han død, det var der ingen tvivl om. Fingrene var forkrampede og havde efterladt kradsemærker på beholderens faste papvægge. I den sidste dødskamp havde manden stadig forsøgt at pille glasfibrene ud af munden og ødelagt skjortekraven i et fortvivlet forsøg på at få luft. Måske havde han ved en fejl kvalt sig selv med slipset.

Heller fjernede hånden fra beholderens kant, gned fingeren i håndfladen, mærkede stikkene og kløen, mærkede det ved kraven og ved håndleddene. Kun for at være helt sikker rakte han ud efter ofrets håndled, hvor han mærkede kulden og den begyndende dødsstivhed. Manden var altså død senest om natten, måske allerede i løbet af i går.

Om forfatteren

Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
321 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)