Jeg tænkte: er det muligt at jeg har dømt mig selv for hårdt? Og da jeg først begyndte at tænke i de baner var jeg fortabt. Men hvem ville ikke begærligt gribe chancen for at forløse sig selv – hvilket menneske er stærk nok til at vrage muligheden for håb? Den tanke, at jeg en dag kunne genopstå i mine egne øjne, flaksede gennem mig, og jeg følte et pludseligt udbrud af venskab til Fanshawe gennem årene, gennem hele den tavshed i årene der havde skilt os.