Bøger
Thorstein Thomsen

Fem fortællinger om rock

”Lidt efter kiggede Torben igen på uret. ’Ja, manner. Så er der afgang.’
Vi gik alle sammen ud af døren. Undtagen Køffer.
Han ramlede mod dørkarmen med et mægtigt brag. Vi vendte os om og så, at han sad nede på gulvet, som om han havde været i nærkontakt med byens bedste bokser.
’Hej manner. Vi bliver forsinkede. Kom op at stå,’ sagde Torben og så på uret.
’Hvad … hvaffornoget?’ Køffer var fuldstændig groggy. Solbrillerne var faldet på gulvet, og hans øjne stirrede i hver sin retning.”
Køffer er forsanger i bandet Køffers Kingsize. De skal spille deres første koncert som opvarmningsband for Horse i ungdomsklubben, og de er alle sammen rimeligt nervøse. Køffer tænker, at han kan komme sin nervøsitet til livs ved at tage nogle piller, men han kommer til at tage alt for mange. Hvordan skal han kunne spille koncert, når han dårligt nok kan stå op?
”Fem historier om rock” består af sjove historier om unge, der prøver at klare den i musikkens verden. Det er ikke så nemt, som man skulle tro.
”Fem historier om rock” er skrevet af rockmusikeren Torstein Thomsen og henvender sig til unge fra 13 år. Bogen udkom første gang i 1981.
Thorstein Thomsen (1950–2021) var en dansk forfatter, manuskriptforfatter og musiker. Som forfatter er han mest kendt for børnebogen ”Da Lotte blev usynlig”, som blev lavet til tv-serie på DR. Thorstein Thomsen har været medlem af bandet Charlatangruppen og har også lavet musik til børn.
70 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2024
Udgivelsesår
2024
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)