Kun

Du skal ikke være bange, mor, sagde han. – Jeg er i trygge hænder her hos dig og far.

n smuttede ud af haven, uden at nogen opdagede det, og kørte ned til åen,

ville blive sammen med hende, på trods af alle de mennesker som pludselig kom ud af tågen og stimlede sammen omkring dem med blomster og kranse.
– Dem skal du ikke tage dig af, sagde hun, – de tror, at livet er én lang begravelse.
Mærkeligt, at de stod der og græd tårer af jern.
– De tror selvfølgelig, jeg hoppede i åen, det er klart, men måske faldt jeg bare, fordi jeg ville balancere på rækværket, du ved, ligesom ham den lille dreng, der altid græder. Kan du huske ham

Han mærkede, hvordan hendes fingre flettede sig ind i hans, og han

Der skete noget med hendes ansigt nu, det udstrålede et blødt, diset tusmørke, som fik luften til at dirre

Hvad med din lillesøster?
– Kan du virkelig ikke forstå, at det er ligegyldigt, sagde pigen og rejste sig. – Kommer du, eller kommer du ikke?
De gik ind i huset.
Det var præcist sådan, han huskede det

– Går du med ind lidt, hørte han hende sige. – Jeg tør ikke være inde i det hus alene. Kom. Så giver jeg en cola

øvn, drømmer jeg om dig. Igen og igen. Jeg drømmer, at du er søn af en af de ansatte på min fars fabrik. Jeg siger hele tiden til mig selv, at du ikke eksisterer i virkeligheden, men

Han tog hendes hånd, fordi hun rystede som en gammel kone. Han fik virkelig ondt af hende.
Snefnug begyndte at dale ned mellem deres ansigter.
– Kom nu med det, sagde han.
– Jeg drømte dig, hviskede hun.
Hans hoved føltes, som blev det invaderet af skovmyrer.
– Nu har jeg fortalt dig det, sagde hun, – hver gang jeg falder

havet.
– Jeg har set dig hernede, sagde hun