Millionærdatteren Otta Ellis er på roadtrip med et par venner og en veninde over USA‘s mægtige prærier. Undervejs klager den snotforkælede 19-årige pige over, at der ikke er noget tilbage af Det Vilde Vesten, som hun har set på tv og læst om i bøger – ingen indianere, ingen romantiske røvere med seksløbere i hånden, ingen flokke af bisonokser. Men så render de ind i den moderne cowboy Tom Mix og hans makker Bob Morgan, og nu får de pludselig mere western-romantik, end de overhovedet kunne drømme om!
NB! Historien er udgivet i 1950’erne og skal ses i denne historiske kontekst. Racistiske udtalelser og sprogbrug repræsenterer ikke forlagets holdninger.
Robert Sterling er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891–1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med «Den stjålne undervandsbåd» og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.