bookmate game

Bøger fra Mellemgaard

Forlaget mellemgaard
2.6KBøger32Følgere
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 3 dage siden
    Winther, den fallerede revisor og spjældkandidat, som er stukket af fra storbyen for at gemme sig væk — og måske endda finde sig selv — på en snoldet campingplads på sin gamle hjemegn, er sur!
    Susanne, damebladsskribenten fra øen ude i fjorden, som han er mere end almindelig lummerglad for, fjumser rundt med en anden. Oven i det skal han babysitte sin ven Sommerland, en dødsensfarlig elitesoldat, som — i det store og hele, hvis man ikke tæller kropsdelene alt for nøje — er vendt tilbage fra en uautoriseret mission i Afghanistan, mere bindegal, paranoid og udadreagerende end nogensinde.
    Og hvad han ikke ved, er, at de alle tre uforvarende er på kollisionskurs med en psykopatisk russisk lejemorder med kinesiske rødder.Men ellers ånder alt fred og idyl … sådan da … det er jo Vestjylland …
    Så hjertelig velkommen tilbage — til falske Krugerrand, sort spildolie,
    grydestegt mørbrad, forladte brunkulslejer, hjemmekogt kaliumnitrat, MMA for letvægtere — og en forårsfrisk campingkrimi.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 4 dage siden
    Danmark er i 2024 for tolvte gang værter for VM i banecykling. Første gang, dette skete, var helt tilbage i 1896. Meget er sket siden både i dansk og international banecykling.

    I denne bog, sin tiende cykelbog, fortæller Kenneth Møller Kristensen historier fra VM i banecykling. Du kan blandt andet læse om, at den første danske verdensmester kom med på et afbud, om da Første Verdenskrig stoppede VM-stævnet i Danmark, om cykelsportens svar på Clark Kent, om kokken, der blev verdensmester, om da Fausto Coppi vandt i Danmark, om cykelikoner som Niels Fredborg og Hans-Henrik Ørsted, om Den flyvende skotte, om danske verdensrekorder, om verdensmesteren, der endte i kørestol, og rigtig meget andet.

    Bogen indeholder desuden en oversigt over alle de danske medaljer vundet ved bane-VM fra 1893 til 2023. Du bliver klædt på til at se bane-VM med denne bog.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Black metal-stjernen Wotan Wagner vågner op med århundredets værste tømmermænd og liget af en ung pige i sengen på hotellet The Thief på Tjuvholmen i Oslo. Aftenen før spillede han og bandet WWW i for en fuld sal med et stærkt nachspiel efter koncerten.
    Men hvem er den døde pige? Og hvordan i alverden endte hun i hans seng? Meget er på spil, og sammen med sin manager, John Guldberg, beslutter Wotan Wagner sig for at flytte kroppen, så dødsfaldet ikke kan sættes i forbindelse med ham.
    Guldberg påtager sig at gøre det.
    Samtidig oplever Tom Hartmann og Cathrine Price alle forældres mareridt, da deres datter Cecilie pludselig forsvinder. Hun var til WWW’s koncert og havde et backstagepas, så hun kunne hilse på metalstjernerne efter koncerten. Siden da har ingen set hende.

    Dette er den femte bog i serien om Tom Hartmann.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    En sort højhælet sko på kørebanen sætter gang i en strøm af billeder og tanker om kvindehad og giftig maskulinitet, krig, kapitalisme og meget mere.

    En skarp og vedkommende tekst, der på en helt original måde tager livtag med nogle af samtidens allermest presserende emner.

    En bog til tiden.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Der er så mange spørgsmål i forbindelse med døden, og mange har et bud på, hvad der sker, efter døden er indtruffet, men ved vi egentlig, hvad der reelt sker?
    I denne bog får du svar på alle disse spørgsmål fra Walther, som er medskribent fra den åndelige side. Walther er en afdød, som fra åndelig side har den store passion, at vi alle hernede på jorden får viden og indsigt i sammenhængen mellem vores to verdener, den jordiske og den åndelige verden.
    Bogen er en samtalebog med spørgsmål fra den jordiske verden og svar fra den åndelige verden. En øjenåbner til den fuldstændig organiserede og velfungerende åndelige verden, som vi er en del af via vores liv hernede på jorden.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Sørejser er som regel fornøjelige, men denne sørejse får dødelig udgang. Krimikrydstogtet på Østersøen, som Angela har booket til sig selv og sine kære, er beregnet på at skabe lidt afveksling for ekskansleren. Men drømmeskibsrejsen kommer til at forløbe helt anderledes end det, rejsebrochuren havde stillet i udsigt. Allerede den første aften omkommer Florian Watzek, der er den tyske spændingslitteraturs megastjerne, helt uventet. Og de andre succesrige krimiforfattere ombord er blandt de hovedmistænkte. Nok en gang må mesterdetektiven på banen, men denne hendes tredje sag bringer hende i livsfare.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Ideen med at skrive Sidste vers opstod, da min lillesøster lå for døden. Døden i de vestlige lande er gjort til noget ubehageligt, uhyggeligt og noget, man nægter at tale om, hvorfor mange også ofte undgår mennesker i deres omgangskreds, der lige har mistet. Og den mentalitet går allermest ud over børn og unge.
    Derfor er Sidste vers dels en håndbog for voksne, der står med mindre børn, som skal have svar på alle de svære spørgsmål, som børn uvægerligt — og heldigvis — stiller, når døden kræver en person, som børnene er tæt på, dels også fortællingen om, hvad jeg ved om døden, samt hvordan jeg fik ro i sjælen med min viden. Netop omtalte afstandtagen til døden gjorde, at jeg i mange år havde det gyseligt med min viden.
    ”Hun har sgu vrangstrikninger i nissehuen!” vil mange tænke, men jeg er heldigvis ikke den eneste, der kender formlen på et positivt liv: Millioner af mennesker verden over har stort set enslydende forklaringer om det på den anden side — for slet ikke at tale om alle dem, der ikke vil — eller tør — vedkende sig deres viden.
    Det værste, jeg ved, er de der salvelsesfulde prædikanter; og Gud fri mig for, at I opfatter mig som sådan! Jeg ønsker bare, at I skal vide, at døden ikke er det værste, vi har.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Torben Hedvard er født i 1934. Han har i sin tidlige ungdom deltaget i parapsykologiske eksperimenter og skrev allerede som 16-årig sin første erkendelsesteori, som ligger til grund for denne bogs første indlæg. Han interesserede sig tidligt for psykologi og gik 10 år i analyse, først almindelig, og derefter i læreanalyse hos Eigil Nyborg. Derefter blev han forstkandidat, men forlod faget for at studere botanik. Han blev derefter ansat på stadsgartnerens kontor i København, hvor han skrev en mindre afhandling om saltskader på bytræer. Derefter drev han en kvæggård i Himmerland, hvorefter han tog tilbage til København, hvor han kørte som buschauffør et par år, indtil han slog sig ned som psykoanalytiker, hvilket han har levet af, til han blev pensioneret. I denne periode skrev han bogen Om Egoets Væsen som vejledning til sine patienter.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Det kom som en overraskelse for alle, da dronning Margrethe i sin nytårstale 2023 meddelte, at hun efter 52 år gav tronen videre til sin søn. Frederik 10. vil på mange områder blive en helt anden type regent end sin mor, og hoffet som helhed vil blive forandret og moderniseret. Kulturjournalist Elisabeth Saugmann tegner et portræt af Danmarks nye konge og hans familie. Med tronskiftet har familiens øvrige medlemmer fået nye roller — ikke mindst kronprins Christian — og alle tre generationer står over for at skulle tegne det 21. århundredes kongehus.
    Foruden en række portrætter af kongen og hans nære familiemedlemmer rummer bogens også et nutidsbillede af kongeriget Danmark og monarkiet som vores sammenhængskraft. Et bånd og en gensidig forpligtelse mellem monark og folk, der også har fundet vej til kongens valgsprog: For kongeriget Danmark.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    The author’s intention with this book is to go into further detail of a subject mentioned in her first book High on Spirit, the subject of initiations. There is also further focus on subjects which may be used in the process of self-development. Among others, the three crosses and the planets which influence them, as well as our development to the multidimensional beings which were our origins, that is, the activation of the 12 DNA strings.

    The book contains both case histories and exercises which can create a further insight and can contribute to being able to see oneself in a clearer light. The subjects are chosen because they provide insight into methods for processing our self-development. The relevance of the Photon Belt for our process is also touched upon. The initiations are useful for showing at which stage we are in our process of development, which is a help to understanding, and as the author writes, understanding is important in the difficult art of looking oneself in the eye.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Martin Henriksen ser behandlingen af Nye Borgerlige som et symptom på den måde, politikerne generelt behandler danskerne på. Han mener, at partiet afspejler den lille mands duel mod et elitært og magtfuldkomment system. Bogen her indkredser, hvordan Martin har tænkt sig at påtage sig den mastodontiske opgave at genrejse Nye Borgerlige. Vi taler om de værdier, der skal tilbage på højrefløjen for at få det borgerlige Danmark på sporet igen. Det kan efter Martins opfattelse kun gå for langsomt med den plan. Martin mener, at vi er på ud over afgrunden i misforståede politisk korrekte hensyn til minoriteter, kønsidentiteter, woke og borgerlig åndløshed.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Peter Jessen Refshauge, født 14.4.1869 og død 3.2.1942. Landmand, foreningsmand, landråd og politiker.
    Peter Refshauge blev født i Hvinderup, nær Christiansfeld, da Slesvig-Holsten efter 1864 var blevet en del af det preussiske rige.
    Sammen med sin hustru, Gunder Nørregaard Refshauge, virkede han for danskheden igennem sin deltagelse i samfundslivet som bondesøn og gårdejer med et stærkt engagement i nationalpolitiske spørgsmål samt nærings— og foreningslivet i Nordslesvig.
    Nærværende roman er en dramatiseret, episodisk fortalt dokumentarisk skildring, der følger Peters opvækst og senere voksenliv i ægteskabet med Gunder.
    Det blev hans lod at holde talen for kong Christian den Tiende ved dennes indtog i Sønderjylland den 10. juli 1920.
    Den uforudsigelige vej frem til dette største øjeblik i hans og formentlig også Christian X’s liv danner rammen for bogens fortælling.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Da du døde, vågnede jeg er en personlig fortælling om rejsen gennem sorgen efter et tragisk tab af sin datter. Gennem dagbogsnotater og breve til sin afdøde datter giver Karin Askholm et nært indblik i sine erfaringer, erkendelser og håndtering af sorgprocessen.
    Det er med en autentisk ærlighed, Karin Askholm beskriver, hvordan hun har håndteret og bearbejdet sorgen, i forbindelse med at hendes ældste datter begik selvmord. I bogen deler hun råd og erfaringer, som kan være til hjælp for andre i lignende situationer.
    Det er erkendelsen af at kunne skelne mellem ego-sorgen og den rene sorg, som har lært Karin Askholm at håndtere den. Denne skelnen er essensen i sorgbearbejdelsen, som har banet vejen mod et nyt og meningsfuldt liv.
    Da du døde, vågnede jeg er en nærværende rejse gennem en sorgproces og samtidig en bog, der giver læseren råd og vejledning til at kunne skabe en vej gennem en sorgproces mod et meningsfuldt liv.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Denne bog er en gribende fortælling om min flugt til Østeuropa. Jeg boede på gaden i en måned i minus 22 graders kulde i henholdsvis Sverige, Estland, Letland, Litauen og Polen. Det var barskt, det var hårdt, men når det så sortest ud, var der altid en engel, der var sendt fra himlen, der hjalp mig på min vej. Bogen er lige så meget en spirituel rejse som en sindssygt hård tur. Jeg skulle lære noget. Bogen er skrevet i et ærligt og ligefremt sprog. Den er fyldt med spændende episoder og fortællinger om livet på gaden, hvad jeg oplevede, hvordan det var, hvad jeg lærte, og hvilke typer mennesker jeg mødte. Jeg er overbevist om, det var en ”prøve” fra Gud, at han satte mig der, og jeg bestod eksamen, kan man sige. Det er en unik og enestående fortælling, jeg gerne vil dele med verden, og jeg håber at kunne inspirere nogle folk til at læse den.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Barndom, opvækst, familie og omgivelser sætter deres præg på et liv. Hvad du i barndommen nemmer …!
    På godt og ondt opleves opvæksten som en forberedelse til voksenlivet — ens eget liv. Men ikke uden sidespring, afbrydelser og tilbageskridt og ej heller uden oprør mod f.eks. familiens ønsker eller behov. En fremadskridende proces, men også genoplevelser af følelser, gentagelser af ord og ikke mindst en cirkulær proces, der kan opleves som stilstand.
    Arbejdstitlen til denne bog var Det bliver i familien, men efter at have gennemlæst flere gange måtte titlen ændres til På rejse fra fortid til nutid.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Bogen er tænkt som en hjælp til sundhedsfaglige, der er på vej ind i subspecialet, der omfatter undersøgelse af fosteret.
    Langt de fleste graviditeter og fødsler forløber normalt. Men der forekommer mange sjældne fostersygdomme og forandringer. Nogle, som barnet ikke kan overleve, og andre, som det kan overleve og leve med. Det er derfor en udfordring for sundhedspersoner at formidle det.
    Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, ledsaget af patienthistorier og illustrationer, og kan derfor også læses af gravide som støtte til at træffe beslutning om at tilvælge eller fravælge det at få foretaget undersøgelse af fosteret, som hun bliver afkrævet, når hun møder sundhedsvæsenet.
    Bogen beskriver også ved historier ’fra det virkelige liv’-gravide, som af forskellige grunde ikke magter at gennemføre en graviditet, og som efter 12 ugers graviditet har skullet have tilladelse til at få foretaget abort. Et forhold, som nu er under forandring.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Trylletøsen er 12 år, og hendes familie ejer et lille cirkus, Cirkus Lamboli. Her arbejder hele familien sammen med to teltarbejdere.
    Desværre går det dårligt med deres cirkus, publikum svigter, og til sidst må de sælge det. Trylletøsens far, halvbror og de to teltarbejdere får arbejde i et større cirkus, men her har de allerede en sprechstallmeister, en linedanser og en tryllekunstner. Så de har ikke brug for bedstefar, mor eller Trylletøsen.
    Da Trylletøsens mor har arvet et stort hus på Falster, beslutter bedstefaren, moren og Trylletøsen at slå sig ned her.
    Nu skal Trylletøsen til at gå i skole, det har hun aldrig prøvet før. Hun er blevet hjemmeundervist af bedstefaren og faren, og hun kan læse, skrive, regne, slå kraftspring, tromme og trylle. Hun er meget nervøs for, om det er nok til at klare sig i en 6. klasse på Falster.
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Drevet af hellige visioner og kaldet af Allahs klare stemme,lader Ahmed sin stakkels mor bag sig i Bremer Strasse-ghettoen i Dresden for at drage til Danmark og udkæmpe jihad og indvarsle Kalifatet. Inspireret af 9/11-terrorangrebet i New York og forfærdet over danskernes ugudelighed, som frembragte Muhammed-tegningerne og satte verden i brand, fyldes han af lidenskab for islam. Snart vil den sande religion sprede sig og fylde Vesten og udrydde al vantro og fjerne islams fjender fra jordens overflade. Ahmed vil indtage hele verden!
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Det skulle have været den perfekte afslutning på min jordomrejse: fire uger i Italien med min kæreste og hans familie.
    Hvad kunne gå galt?
    Den velkendte duft blev ved med at forfølge mig, uanset hvor jeg var i huset. Hver gang duften kom snigende, dannede der sig en genkendelig knude i maven på mig. Hvorfra duften kom, og hvorfor den virkede mig bekendt, vidste jeg ikke — indtil mit navn blev hvisket, og jeg stod ansigt til ansigt med ham, duften tilhørte …
    Det var en tikkende bombe, og det var dømt til at gå galt …
    Forlaget mellemgaardtilføjede en bog til boghyldenBøger fra Mellemgaardfor 16 dage siden
    Jens hygger sig på en ambassade i Sydamerika, men kaldes igen helt uventet hjem, hvor han til sin forbavselse bliver afskediget, i modstrid med den oprindelige aftale, som han havde med Udenrigsministeriet.
    Det viser sig da også, at det i virkeligheden er tanken at sende ham hemmeligt til Kina for at undersøge et forøget omfang af ulovlig våbenhandel og industrispionage.
    Det formodes, at den usynlige embedsmandsorganisation ’Kredsen’ er indblandet, og at lederen muligvis er en tidligere udenrigsministeriel kontorchef, som nu mistænkes for at arbejde sammen med den kinesiske efterretningstjeneste.
    Arbejdet med problemerne medfører overraskende, at Jens bliver gift, men alligevel må til Genève, Istanbul og igen til Kina, hvor han flere gange er i livsfare. Hvad værre er, hans kone indblandes også og bortføres.
    Til sidst er politi fra Danmark, Sverige, Kina, Schweiz og Tyrkiet indblandet i sagen, og gode venner bistår også, så mon ikke det alligevel ender rimeligt?
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)